Bind 1 - Rosekamp

428 Andrie, C. G.
følgende Samlinger. Fra alle Sider anerkendtes det i øvrigt, at
han beklædte denne Post paa udmærket Maade, ligesom han fik
den væsentligste Indflydelse paa Fastsættelsen af Tingets Forretningsorden.
Det havde megen Betydning, at en Mand med saa
skarp logisk Sans og med saa megen Fasthed og Selvstændighed
blev den, der kom til at sætte Tingene i Trit. A.s Tilslutning til
det bondevenlige Venstre blev aldrig intim, men naar han dog
mente nærmest at kunne slutte sig til det, var det, fordi dette Parti,
som dengang lededes af Tscherning, hverken var udpræget ejderdansk
eller skandinavisk, og han saaledes af det ventede en mere
nøgtern Politik i de statslige Spørgsmaal end hos Centrum. Det
varede dog ikke længe, inden Forholdet væsentlig kølnedes, og
inden Valgperiodens Udgang var Vejene skiltes for bestandig. —
I denne Periode var det i øvrigt, at A. af Regeringen valgtes til
som Delegeret for Kongeriget at deltage i »Notabelforsamlingen« i
Flensborg fra Maj til Juli 1851 og her traadte ind for en Ordning,
hvorefter der med Bevarelse af Statsenheden skulde finde en administrativ
Adskillelse Sted mellem Kongeriget og det danske Slesvig
paa den ene og de tyske Hertugdømmer og Sydslesvig paa den
anden Side. Denne Holdning stod i nøje Forbindelse med hans
Misbilligelse af den danske Sprogpolitik i Slesvig, saaledes som den
i den følgende Tid udviklede sig.
Ved Folketingsvalget i Aug. 1852 trak A. sig frivilligt tilbage,
men ved Landstingsvalgene i Sommeren 1853 valgtes han i Kbh.
paa en væsentlig nationalliberal Liste. Der var foregaaet en Tilnærmelse
mellem ham og Centrum, dels paa Grund af hans endelige
Adskillelse fra Bondevennerne, og dels fordi han nu kunde enes
med Centrum i Oppositionen mod Ministeriet Ørsted og i Kravet
om, at Helstaten skulde være konstitutionel. For de nationalliberale
var jo i øvrigt Helstaten kun en smertelig Nødvendighed,
medens den for A. var den i og for sig bedste Ordning, forudsat at
den blev konstitutionel. Den oppositionelle Stilling, A. indtog i
Landstinget, var dog ingenlunde udfordrende, ligesom han afholdt
sig fra al Opposition uden for Tinget, men han stemte i Marts 1854
for Mistillidsadressen til Ministeriet, og Krigsminister Hansen gav
ham derefter Valget imellem at opgive sit Sæde i Rigsdagen eller
sin militære Stilling. A. valgte det sidste, og i April afskedigedes
han tillige med Hall og Monrad, trods Modstand fra Kongens Side.
Sin Stilling som Leder af Gradmaalingen beholdt han dog.
Efter sin Afskedigelse foretog A. sammen med Hall en to Maaneders
Rejse til Frankrig og Schweiz, og efter Ministeriet Ørsteds
Fald henvendte Scheele, hvem det af Kongen var overdraget at