Bind 1 - Rosekamp

464 Ansgar.
nu bestod i Danmark. Han lod endda en dansk Sendemand til
Kong Olof ledsage A. Trods dette syntes Rejsen at skulle blive
forgæves. Da A. kom til Birca, var Folkestemningen netop ophidset
af en Mand, der i Gudernes Navn forkyndte, at man ikke kunde
vente deres Hjælp, hvis en fremmed Guds Dyrkelse tolereredes.
A.s Liv var endog i Fare; men pludselig vendte Stemningen sig.
Da Gudernes Afgørelse æskedes ved Lodkastning, svarede de til
Gunst for Tilladelse af kristen Kult, og to forskellige Ting billigede
det samme som »nyttigt«. Derefter meddeltes det A., at »Kirker
kunde bygges, Præster være til Stede, og hvem af Folket, der vilde,
blive kristen«. Inden A. afrejste, skænkede Kongen Grund til
Opførelse af en Kirke, og A. bekostede den opført og købte Hus til
Præstebolig. Til Gauzberts Død (ca. 858) sørgede dog denne for
Kirkens Betjening, derefter overtog A. ogsaa Omsorgen for den
svenske Menighed, og da han døde, virkede en danskfødt Præst,
udsendt af A., deroppe.
Da A. vendte hjem fra Sverige, var Kong Haarek nylig faldet i
Krig (854) og med ham de fleste af A.s danske Velyndere. Efterfølgeren,
den yngre Haarek, lod Kirken i Slesvig lukke og Præsten
fordrive, fordi »Guderne var fortørnede« ved den »ukendte« Guds
Dyrkelse i Landet. Men allerede inden A. tiltraadte en Rejse til
Danmark i den Anledning, indtraadte et Omslag. Kongen sendte
Bud om at faa Præsten tilbage, da han ikke mindre end sin Forgænger
»ønskede at gøre sig fortjent til Kristi Naade og Hr. Biskoppens
Venskab«. Da A. derfor kom til Danmark, stadfæstedes
Tolerancen, ja man gav Lov til at forsyne Kirken i Slesvig med en
Klokke, hvad man hidtil havde forbudt som noget ulykkebringende.
— »Vita« fortæller endnu, at Kongen tillod A. at bygge en Kirke
i Ribe og skænkede Grunden til den. Om denne Begivenhed ogsaa
henhører til A.s første Besøg hos den yngre Haarek, er uklart;
rimeligvis byggedes Kirken i Ribe først i A.s sidste Aar. Men
Kongens vedblivende Syn paa den kristne Kult som noget for
Landet »nyttigt« stadfæstes af de Gaver, han sendte Pave Nicolaus,
der saa i sin Takkeskrivelse (864) søgte at overtale ham til at
antage Kristendommen. Samtidig var det, at Paven endelig bekræftede
Foreningen af Hamburg-Bremen til eet Ærkesæde, og
A. foranstaltede derefter en Samling af alle Aktstykker vedrørende
Sædet og dets Kompetence og sendte den med en redegørende
Indledningsskrivelse til de tyske Bisper — han forudsaa aabenbart,
at Angrebene paa det mærkelige Ærkesæde uden Suffraganater
ikke vilde udeblive efter hans Død. Allerede 865 kaldtes han bort.
Resultaterne af A.s nordiske Mission var saaledes udvortes set