Bind 1 - Rosekamp

Andersen Nexø, Martin. 409
dens specielle æstetiske og individuelle Forfinelse er et Produkt
af den litterære Byintelligens, den henter sine Figurer og Interesser
fra de intellektuelles Kreds og bevæger sig i et borgerligt Kulturmilieu,
saaledes ogsaa A. N. i sine Halvfemserbøger. Men A. N.
er med sine dybeste Erfaringer bundet til Underklassen. Fra hans
Fællesskab i Sorger og Glæder med »Armodens Børn« skyder hans
Almue- og Proletardigtning frem, og i dette stærke Strømdrag
skylles Halvfemsermærkerne: den ungdommelige Pessimisme og
overeksponerede Jegdyrkelse, bort. Halvfemserindividualismen
skyder Ham, forvandles til hvad A. N. hos sine Læremestre, de
store Russere, kalder »den ophøjede Individualisme«. Denne »Individualisme
indenfor Totaliteten«, der udtrykker paa een Gang A.
N.s Kunst-, Samfunds- og Menneskeopfattelse, er Forudsætningen
for den mægtige Stigning i hans Digtning efter Aarhundredskiftet.
1901 opgav A. N. sin Lærervirksomhed for helt at ofre sig for sin
Digtning. Han har siden levet som fri Mand af sin Pen alene.
Haand i Haand med det egentlige Forfatterskab er gaaet en omfattende
Journalistik. Hans Medarbejderskab ved den danske Presse
fordeler sig paa »København« (1901—02), »Politiken« (1902—11),
»Social-Demokraten« (1912—18 og fra 1924 indtil Dato) og »Klassekampen«
(1919—20).
I den lange Periode indtil 1923 var A. N. bosiddende i Danmark,
i Kbh.s Omegn og Forstæder, først Lyngby, senere i to Aarrækker
i Espergærde, hvor han 1915—23 boede i Villa »Gryet« (Digtet
»Den hjemvendte«). To større Rejser giver Perioden dens Indramning.
1902—03 var han paa ny i Italien og Spanien og fulgte i det
store og hele Ungdomsrejsens Veje. Efteraaret 1922 var han fire
Maaneder i Rusland. Spanienrejsen er skildret i »Soldage« (1903),
der ligesom de ungdommelige Rejsebreve giver levende, lærerige
Billeder af spansk Almueliv, men er i et andet kunstnerisk Format.
Under Andalusiens Sol udluftes de sidste Rester hos A. N. af Halvfemsertrætheden.
Ruslandbesøget er skildret i »Mod Dagningen«
(1923), en rigtig Rejsebog, men samtidigt en Idébog og et aktuelt
politisk Indlæg i den bolsjevikiske Verdenspropaganda. De to Rejsebøger
er, trods Afstanden i Tid og Rum, som alt i A. N.s Forfatterskab
nøje forbundet. I dem begge er han »revolutionær Proletar«.
Men den Samfundsomvæltning, som 1902 i Spanien kun er en Fremtidsspejling,
er 1922 i Rusland blevet en Virkelighed. Den russiske
Revolution betyder for A. N. intet mindre eller mere end Spørgsmaalet,
om »Underklassens Drøm gennem endeløse Aar« nu skal
virkeliggøres. Revolutionen bedømmer han efter dens Idé: det
nøgne Menneske (o: Proletaren) genindsat i alle dets Rettigheder.