Bind 1 - Rosekamp

454
Anna Sophie.
i Stand. Som Enke boede A. S. paa Slottet Lichtenburg i Sachsen
sammen med Søsteren Vilhelmine Ernestine, Enkekurfyrstinde af
Pfalz. — Gravmæle af Balth. Permoser. Barnebilleder i Miniature
af Alex. Cooper 1656, Paul Prieur 1671 (efter Maleri fra
1652) og T. Gelton paa Rosenborg. Malerier sst. samt paa Gripsholm
(af D. Krafft) og Fr.borg.
Ghr. Bruun i Dsk. Saml., 2. Rk., II, 1872—73, S. 144. L. Laursen: Danmark-Norges
Traktater 1523—1750, III, 1916, S. 527 ff.; IX, 1931, S. 193 ff.
O. Andrup i Fra Arkiv og Museum, 1915. r r
Anna Sophie, 1693—1743, Dronning. F. 16. April 1693, d. 7.
Jan. 1743 paa Clausholm, begr. i Roskilde Domkirke. Forældre:
Storkansler Grev Conrad Reventlow (s. d.) og 2. Hustru. Viet ved
venstre Haand 26. Juni 1712 paa Skanderborg Slot til Kong Frederik
IV. (s. d.), ved højre Haand 4. April 1721 i Kbh. til samme.
A. S. indtager blandt danske Dronninger en særegen Plads som
den eneste, der ikke har været af fyrstelig Æt. Atten Aar gammel
vandt hun den letfængelige Frederik IV.s Hjerte, da han 1711
første Gang saa hende ved en Maskerade paa Koldinghus. Forgæves
søgte hendes karakterstærke og fortræffelige Moder at holde
hende borte fra Kongen. Denne vandt let den livsglade og forfængelige
Pige og bortførte hende 26. Juni 1712 fra Moderens
Gaard Clausholm ved Randers. De Samvittighedsskrupler, hun
havde ved at blive hans Elskerinde, og som Frederik IV. maaske
ogsaa selv havde ved at tage sig en Mætresse, døvede han ved at
lade sig vie til hende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise
endnu levede. En tidligere Konrektor i Flensborg, Thomas
Clausen, der ikke synes at have været ordineret, var villig til at
forrette denne Vielse, der ganske vist ikke var noget enestaaende
i vor Historie, idet Frederik IV. allerede 1703 havde ladet sig vie
paa den Maade til Frøken Vieregg, men Forargelsen blev for saa
vidt ikke mindre ved Gentagelsen. Med den enevældige Konges
Bevidsthed om, at han stod over Loven, brød Frederik IV. sig saa
lidt om, at han og A. S. herved gjorde sig skyldige i en Forbrydelse,
hvorfor Loven satte Dødsstraf, at han endog lod det hele Forhold
træde frem i stor Offentlighed. A. S. fik en anselig Bolig tæt ved
Slottet i Kbh. (nu bl. a. Sæde for Krigsministeriet) og blev Midtpunktet
i det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse.
Han gav hende Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad
hun modtog af Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den
kongelige Partikulærkasse, der i det mindste et Par Aar senere
steg til 28 000 Rdl. aarlig, og Frederik IV. skænkede hende dels