Bind 1 - Rosekamp

Ahlefeldt, Joachim. 191
Ahlefeldt, Joachim, 1646—1717, Statsmand. F. 1646, d. 9. Sept.
1717 paa Bukhagen, begr. i Eckernførde K. Forældre: Gert Philip
A. til Bukhagen (1611—66) og Anna Rumohr (d. 1696). Gift
1674 med Anna Margrethe Buchwald, f. 1653, d. 30. Sept. 1726
paa Bukhagen, D. af Hans Adolph B. til Jersbek (d. 1695) °g
Margrethe Wolfsdatter Blome (1615—72).
J. A. studerede ved fremmede Universiteter og blev efter sin
Hjemkomst 1671 Kammerjunker hos Dronning Charlotte Amalie,
men fratraadte 1674 og gik i Hertugen af Gottorps Tjeneste. Han
blev gottorpsk Landraad, var Klosterprovst i Preetz 1677—82,
blev hertugelig Amtmand i Trittau og Reinbek Amter 1679,
gottorpsk Regeringspræsident 1686, Amtmand i Tønder 1691.
Medens Hertug Christian Albrecht levede i Landflygtighed i Hamburg,
hørte J. A. til hans nærmeste Raadgivere, og da Hertugen
efter Freden i Fontainebleau 1679 var bleven indsat i sine Rettigheder,
sendtes J. A. selvanden til Kbh. som gottorpsk Afsending for
at ordne de finansielle Forhold, og Forhandlingerne, der varede
det meste af et Aar, førte til Afslutningen af en Traktat om Kontributionspengene
(1680). Da Christian V. atter 1684 inddrog den
hertugelige Del af Slesvig, vægrede J. A. sig ved at aflægge Hyldingsed
til Kongen — han gik tværtimod som Afsending til Wien
for at tale Hertugens Sag hos Kejseren. Dette blev Udgangspunktet
for Kongressen i Altona, hvor A. optraadte som den ene af Hertugens
Repræsentanter, og han havde en væsentlig Andel i Forliget
af 1689, hvorved Christian Albrecht fik sit Land og sine
Rettigheder tilbage. J. A. fik ved samme Lejlighed sine Godser
igen, som Kongen havde inddraget 1684, og han belønnedes
fyrsteligt af Hertugen, der bl. a. skænkede ham Landsbyen Ellebjerg
ved Slien, som han lod lægge ind under Løjtmark Hovedgaard.
A., der saa ivrigt havde støttet Gottorpernes Sag, var
efterhaanden slaaet ind paa en forsonligere Politik og søgte at
udjævne Stridighederne mellem Konge og Hertug. Da Hertug
Frederik efter. Christian Albrechts Død 1694 viste sit fjendtlige
Sindelag mod Danmark, tog J. A. derfor sit Parti og søgte Afsked.
Han opnaaede den 1699 og gik umiddelbart derefter i Kongens
Tjeneste, foreløbig som Charlotte Amalies Overhofmester. Efter
Hertug Frederiks Død 1702 opstod der Tvistigheder i Anledning
af Formynderskabet for den lille Arving, og J. A. sendtes til Kiel,
denne Gang som Kongens Udsending, og søgte paa alle Maader
at ordne Sagerne til Danmarks Fordel. Det gjorde ikke hans
Stilling ringere hos Frederik IV. 1703 blev han Medlem af Konseillet
og første Deputeret for Finanserne, fulgte Kongen til Norge