Bind 1 - Rosekamp

Andersen, Jens. 363
Krigen, men Kong Hans dømtes til Erstatninger for Beslaglæggelserne,
og Kardinalen nødte J. A. og Kongens Broder, Hertug
Frederik til at kautionere for, at disse rettidig betaltes; hvis ikke,
skulde de indfinde sig til Gældsfængsel i Liibeck. Kong Hans
ratificerede faktisk Overenskomsten; men da Liibeck sammen med
andre Hansebyer sluttede Forbund mod alle, der hindrede deres
frie Handel, vilde Kongen ikke betale. Febr. 1504 indmanede
Liibeck saa Kautionisterne; men J. A. sad dengang indesluttet paa
Ørkel og belejredes af sin Fjende, Marquard Rønnow. Da han
senere indstillede sig, havde Hertug Frederik dels betalt, dels
givet Liibeck Pant for ca. 57 000 Mark Lybsk, en Sum, som
Kongen absolut nægtede at godtgøre sin Broder. 1512 henviste
han ham til at søge Erstatning hos J. A., hvem han forsigtigvis
i Jan. 1505 havde ladet underskrive en Erklæring om, at det havde
været ham strengt forbudt at love Liibeck Erstatning. Atter
deltog J. A. i Fredsforhandlingerne med Liibeck, 1506 i Segeberg
og 1507 i Nykøbing, samt med de Svenske i Ny Varberg
1508 og Kbh. 1509. Først 1512 har vi Vidnesbyrd om, at hans egenmægtige
Stiftstyre havde bragt ham paa Kant med Kongen.
Derimod var hans Forhold til Tronfølgeren, den senere Christian
IL, af flere Grunde spændt; paa et ukendt Tidspunkt maatte
Kong Hans endog forlige dem i Kalundborg. 1511 holdt J. A.
Sørgetalen over Prins Frans og 1513 over Kong Hans; begge
jordedes i Franciskanerkirken i Odense.
J. A.s Stiftstyre kendes væsentlig kun gennem Klager og Retssager
mod ham. Sine store Indkomster, som han øgede ved indbringende
Studehandel, brugte han bl. a. til 1504—08 at opføre
en ny, befæstet Bispegaard i Odense, til Befæstning af Stiftslottene
og Indkøb af Jordegodser. Om Gaver til kirkelige Formaal hører
vi derimod intet, bortset fra det førnævnte Alterskab (i Nørholm
Kirke) og et lignende i Helligaandskirken i Faaborg (nu i Nationalmuseet),
skænket 1511 af J. A. sammen med Klostrets Prior. Da
Provstiet ved Frue Kirke i Odense, som Kongen havde Patronatet
til, 1503 blev ledigt, vilde J. A., for at skaffe Stiftet et verdsligt
Domkapitel, have det udstykket til fire Kanonikater. Domprovstegaarden
nedrev han og brugte Stenene til sin nye Bispegaard,
og Indtægterne af Sagefaldet henlagde han til »Bispebordet«.
Paven havde imidlertid allerede Dec. 1503 efter Kongens Indstilling
besat Embedet; alligevel fik J. A. Afgørelsen om Provstiet
trukket ud i Aarevis. 1512 lod Kongen Dr. Lage Urne udarbejde
et Skrift om »den Svig, Kronen er sket« ved Provstiets »Forvendelse«,
og indstillede sin Sekretær, Anders Glob, til Pavens Beskik-