27.07.2013 Views

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Studiebrev 10. Jens Mammen, 06.06.95<br />

16. Fællesmængden af to af mængderne X(m) og X(n), hvor m ≤ n, er X(m), og<br />

altså selv en af mængderne.<br />

Foreningsmængden af to af mængderne X(m) og X(n), hvor m ≤ n, er X(n), og<br />

altså også selv en af mængderne.<br />

Tilsvarende er fællesmængden af Y(m) og Y(n), hvor m ≤ n, Y(n), og foreningsmængden<br />

er Y(m).<br />

17. Foreningsmængden af alle X(n), eller blot af en uendelig mængde af sådanne<br />

X(n), er netop mængden X, som den er defineret tidligere, altså mængden af<br />

de punkter (q1,q2), hvor algoritmen stopper på et eller andet tidspunkt.<br />

Selv om vi ikke på forhånd kan angive dette tidspunkt, siger vi alligevel, at<br />

denne mængde også er afgørbar, blot ikke simpelt afgørbar. Sagt på en anden<br />

måde er et punkt (q1,q2), som er med i X, også nødvendigvis med i et X(n), og<br />

medlemskabet kan derfor afgøres, idet algoritmen med nødvendighed stopper<br />

senest i det pågældende n'te skridt.<br />

18. Foreningsmængden af en uendelig mængde Y(n)'er er Y(m), hvor m er det<br />

laveste af n'erne. Den er altså også afgørbar og endda simpelt afgørbar.<br />

19. Dermed er enhver uendelig foreningsmængde af X(n)'er og Y(n)'er afgørbar,<br />

ligesom enhver endelig foreningsmængde naturligvis er det.<br />

Specielt er foreningsmængden af et X(n) og det tilsvarende Y(n) netop Q 2 . For<br />

ethvert punkt i Q 2 og ethvert n gælder det jo, at enten stopper algoritmen senest<br />

i det n'te skridt (tilhører X(n)), eller også gør den det ikke (tilhører Y(n)).<br />

20. Fællesmængden af et X(m) og et Y(n) er den tomme mængde Ø, hvis m ≤ n,<br />

og ellers netop de punkter (q1,q2), for hvilke algoritmen fortsætter efter det n'te<br />

skridt, men stopper senest i det m'te skridt.<br />

I de kendte flotte farvebilleder [se f.eks. Peitgen & Richter, 1986] af Mandelbrots<br />

mængde (strengt taget af de udtværede rationelle regnepunkter) er de arealer,<br />

som har en bestemt farve, netop sådanne afgørbare fællesmængder af et<br />

X(m) og et Y(n). Den sorte figur er ikke selve Mandelbrot-mængden, men derimod<br />

et Y(n), hvor f.eks. n=1000, afhængig af, hvor længe man har ladet maskinen<br />

regne.<br />

129

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!