PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 21. Jens Mammen, 09.09.97
bart kriterium, f.eks. "vejer mellem 7 og 8 gram". Lad os kalde det et
t0-kriterium og de tilsvarende sansekategorier for t0-synkrone sansekategorier.
Vi må antage, at grundlaget for en sådan afgørelse dels er egenskaber eller kvaliteter
hos genstandene, dels er et kriterium, defineret sensorisk, evt. suppleret
med måleredskaber, som kan fastholdes over tid, og som altså også i princippet
kunne anvendes på et andet tidspunkt end t0. Vi kunne altså interpretere sansekategorierne
i U0 sådan, at der til hvert t0-kriterium svarer en sansekategori, og
omvendt (jeg vender tilbage til dette spørgsmål senere i en diskussion af forholdet
mellem sansekategoriernes "intension" og "ekstension", især i forbindelse
med interpretation af den tomme mængde Ø). Dermed er t0-kriterierne ligesom
de t0-synkrone sansekategorier organiseret som de åbne mængder i en perfekt
(Hausdorff-) topologi, dvs. opfylder Axiomerne 1-5. Da U0 selv må svare til en
t0-synkron sansekategori (jfr. SB11, a5, SB12, a16, og Th. S 18, DMS, s. 419),
må vi også acceptere et t0-kriterium, der blot siger, at tingen har egenskaber kl.
t0, eller at den eksisterer kl. t0.
24. Vi kan anskue U0 som et synkront "tværsnit" i det diakrone univers af genstande,
eller vi kan anskue det som den delmængde af det diakrone univers,
altså de "pølser" i dette univers, som netop eksisterer kl. t0. Da der er en én-éntydig
sammenhæng mellem genstandene i tværsnittet og "pølserne", ses det, at
begge organiseres på samme måde af de t0-synkrone sansekategorier, svarende
til t0-kriterierne.
25. I afsnit 11 ovenfor antog jeg, at alle genstande eksisterer i et åbent interval
på tidsaksen. Heraf følger, at alle genstande i U0 må eksistere i et åbent tidsinterval,
som inkluderer t0. Da et åbent interval ikke indeholder noget endepunkt,
må enhver genstand i U0 altså eksistere både før og efter t0. Vi kan her forestille
os, at t0-kriterierne er faste og kan anvendes til andre tider end kl. t0, men at
genstandenes kvaliteter kan variere, sådan at en genstand, som kl. t0 opfylder et
givet t0-kriterium, ikke nødvendigvis opfylder det på et andet tidspunkt, hvor
genstanden også eksisterer, men at den på dette andet tidspunkt til gengæld opfylder
andre t0-kriterier, jfr. citatet fra DMS i SB20, a8.
26. Lad os nu se på, hvordan en given genstands egenskaber eller kvaliteter ændrer
sig med tiden i forhold til t0-kriterierne. At egenskaberne eller kvaliteterne
er en funktion af tiden, er allerede udtrykt i "kontradiktionsprincippet", jfr. udsagn
(2) i SB20, a15. Her vil jeg postulere, at de ændrer sig som kontinuerte
funktioner af tiden, at de altså ikke pludseligt "springer". Det betyder ikke, at
jeg ikke anerkender, at der kan være spring eller kvalitative omslag i naturen.
Det kan der sikkert godt. Men de vedrører ikke de umiddelbart empiriske fysi-
238