PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Efter Studiebrevene 5 (af 5), 2. del. Niels Engelsted, 23.03.98
For det andet hævder vi, at det udvalgskategorielle ikke kan identificeres med
fastholdelse, men at søgen også er et udtryk for det udvalgskategorielle. Mc er
udvalgskategorielt, men Ma er det også. (Og vi hævder, at netop Ma udtrykker
det psykiske i dets grundlæggende form).
Enten er disse påstande rigtige eller også er de forkerte. (Vi springer den mulige
kombination over).
Hvis de er rigtige, så betyder det, at det udvalgskategorielle beskrevet i MAXI
må være en mere almen og åben kategori end det, som MAPSYs M3c prototype
præsenterer.
Hvis de er forkerte, så betyder det, at dette spørgsmål må besvares: Hvis søgen
ikke er udvalgskategorielt, og heller ikke sansekategorielt, hvad er det så?
Det er kun Jens, der som Lord of MAXI i sidste ende kan beslutte om disse forskellige
muligheder, men mit udspil er, at M1a er det mest primitive udvalgskategorielle.
Kun objekter, der har en sådan materiel beskaffenhed, at de er ting
og ikke kun tegn, kan opfylde de biofysiske krav til fødeobjekter. Ingen dyr lever
eller har nogensinde levet af tegn. Dyrenes fødeopsøgning ender derfor i
sidste instans med kapringen af en fødeting. Dvs. et partikulært objekt bliver
udvalgt i denne proces. Hvis vi opfatter dette fødeudvalg som en tidsmæssig
udstrakt proces med stadier, så er der vel grund til at sige, at udvalget begynder,
når fødeopsøgningen begynder. Fødeopsøgningen kan opfattes som en slags
cone i tid og rum, hvor den åbne ende først udgør den satte muligheds rum eller
horisont, for derefter at blive indsnævret i sporenes informationsrum (men hele
tiden med det ideelle objekt som forudsat), der dernæst snævres ind til fastholdelsens
fysiske genstandsrum, for endelig at nå sin kulminationsspids med konsumtionens
værdirealiserende opfyldelse. Hele conen er efter min mening udvalgskategoriel,
blot skifter den farve undervejs fra rent udvalg (a) til det sansekategorielle
båret af det ideelle udvalg (b) til det fysiske udvalgs regimentering
af det sansekategorielle (c) til den konsumative opfyldelse af hele den udvælgende
proces (d).
Hermed begynder udvalget med M1a. Søgen bliver dermed al udvalgs begyndelse
og dermed det psykiskes mest primitive og grundlæggende form.
Denne påstand er langt fra veletableret. Den eksisterer kun som konklusion.
Præmisserne og argumentet fra præmisser til konklusion er langt fra på plads.
Der er mange store problemer tilbage, og utvivlsomt også mange usynlige distinktioner,
uden hvilke vi kommer til at soppe rundt i kategorifejltagelser. En
stor hjælp til at afgøre, hvorvidt MAXI kan imødekomme EPSYs M1a, vil det
imidlertid være, hvis vi også får en bedre idé om, præcist hvad MAPSYs M3c
egentlig går ud på? Jeg har her en forestilling, som jeg vil præsentere til sidst.
Under omtalen af 3M taxonomien nævnte jeg, at i M1 er det psykiske slet og
ret, hvad det er; i M2 kan det derudover repræsenteres; og i M3 kan det derud-
313