PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Efter Studiebrevene 4¾ (af 5). Niels Engelsted, 18.03.98
3M taxonomien er med to små ændringer identisk med Aristoteles' taxonomi.
Den ene ændring er, at der skydes en station ind imellem den animale psyke og
den menneskelige psyke, der specifikt nævner evnen til overvejelse, hukommelse
og fantasi. (Aristoteles nævner selv disse træk som tilføjelser til den animale
psyke).
Den anden er, at 3M ikke ønsker at identificere det psykiske med det levende
slet og ret. Samtidig med, at den accepterer det levende (inkl. egenskaberne
nævnt under den vegetative psyke) som noget extra i forhold til det blot fysiske,
så opfatter 3M det som mere hensigtsmæssigt at reservere betegnelsen "det psykiske"
til det animale trin. 19
Stigen i 3M taxonomien kommer derfor til at se således ud:
Det fysiske/ Det levende/ Den animale psyke/ Den mammale psyke/ Den menneskelige
psyke.
De sidste tre trin kaldes henholdsvis M1, M2 og M3. Heraf navnet 3M. (M står
for mening, men det er for omstændeligt at begrunde her. Man kan derfor læse
det som manege. 3M taxonomien har netop 3 maneger for psykisk udfoldelse.)
Udover at arve alle egenskaberne i Aristoteles' taxonomi så besidder 3M taxonomien
3 interessante træk, som er værd kort at nævne.
1) Taxonomien modsvarer for psykologien markante stationer i psykens evolution.
a) M1 svarer til det animale livs psykologi og kaldes psyche. Den har gyldighed
for alle dyr begyndende med de encellede.
b) M2 svarer til de nye psykiske evner, der optræder med pattedyret, herunder
først og fremmest evnen til mental repræsentation, og kaldes Mind.
c) M3 svarer til menneskets særlige psykiske formåen. Denne har flere strenge
og flere mulige navne. For tiden kaldes den diskurs. 20
19 Bemærk at det i nogen grad er et spørgsmål om sprogbrug, da 3M ser det samme konkrete
indhold i trinene som Aristoteles. Men sprogbrug er ikke uvæsentligt i sig selv. Sprogbrugen i
3M modsvarer en sprogbrug, der har været gældende siden senmiddelalderen, hvor betegnelsen
psykologi blev indført, og den modsvarer det psykologiske vokabulars referencerum i vores
hverdagssprog. F.eks. er vores hverdagssprog ikke så glad for at tilskrive psykiskhed til planter.
Og der er al mulig grund til at lytte til hverdagssproget. Dets intensionelle arsenal og
referentielle rum er den måske vigtigste kilde til den psykologiske genstandsverden!
20 Ved diskurs forstår jeg den særegne (men ikke særligt veldefinerede) historiegenererende måde,
hvorpå mennesker er indbyrdes forbundne, og som er konstituerende for den menneskelige
eksistensmåde. Der er mange facetter af denne måde, sproget er blot en, samfundsmæssigheden
en anden. Diskurs indeholder også gerne de indsigter, som Rom Harré er ved at søsætte under
betegnelsen diskursiv psykologi som det nye paradigme i psykologien. Men diskurs i min
forståelse er langt mere alment.
293