PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 20. Jens Mammen, 25.08.97
numerisk identiske eller er kvalitativt identiske (hvor "eller" som sagt læses som
"og/eller"), så er der tale om netop én ting på ét sted og med forenelige kvaliteter.
21. Det er værd at bemærke, at r, n og k nu optræder symmetrisk i det sammenfattende
udsagn. Det er denne sætten numerisk identitet (n) og kvalitativ identitet
(k) lig hinanden, som var indeholdt i Leibniz's "principle of the identity of
indiscernibles", nærmest svarende til den første af de ækvivalente udgaver af
udsagn (5), nemlig (t & k) => n. Strawson opponerede herimod, idet han mente,
at den afgørende skelnen mellem numerisk og kvalitativ identitet dermed gik
tabt. Når jeg alligevel foretrak Leibniz' version, skyldtes det, at jeg med mit begreb
om sansekategorier som praktisk afgørbare føjede en ekstra praktisk, epistemologisk
dimension til de rent ontologiske (metafysiske) bestemmelser i udsagn
(6) m.v. og på det grundlag kunne hævde mit
Axiom 5: Ingen sansekategori indeholder netop én genstand,
der - i modsætning til Leibniz, og i overensstemmelse med Strawson - alligevel
rummede en afgørende skelnen mellem numerisk identitet og sensoriske afgørelser
med hensyn til kvalitative forskelle. (Se f.eks. SB12, a16-17; SB18, a15-
16 og mine kommentarer den 13. og 14.2.97 til SB18. Se også DMS, s. 383-
385).
22. Hvis vi imidlertid interpreterer sanse- og udvalgskategorierne i universet af
genstande diakront, som jeg vil gøre i næste studiebrev, vil det vise sig, at udsagn
(5), som jo var en konsekvens af den synkrone tolkning, ikke længere er en
nødvendig implikation. Den diakrone interpretation implicerer ikke en synkron
interpretation, hvor Axiom 4 nødvendigvis gælder, mens det omvendte vil vise
sig at være tilfældet. Dette er fortolkningsmæssigt en heldig situation, som vi
også skal se.
23. I det næste studiebrev vil jeg vende mig mod endnu to principper, som ligger
til grund for den diakrone interpretation af sanse- og udvalgskategorierne,
nemlig at ting bevæger sig kontinuert i det fysiske rum, og at deres fysiske
egenskaber, som er grundlaget for sansekategorierne, ændrer sig som kontinuerte
funktioner af tiden (eller i det mindste som såkaldt stykvis kontinuerte
funktioner). Og her undgår vi ikke lidt matematik.
231