27.07.2013 Views

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Studiebrev 4. Jens Mammen, 16.01.95<br />

IIc Om mængders størrelse. Endelige og uendelige mængder<br />

Vi skal i dette afsnit først se på, hvad man forstår ved endelige mængders størrelse,<br />

og på nogle regler for relationerne mellem forskellige endelige mængders<br />

størrelse. Især skal vi se på de tilfælde, hvor mængderne også er relateret til<br />

hinanden, som vi har beskrevet det i afsnittet om mængdealgebra i Studiebrev 3,<br />

nemlig som delmængder af hinanden, potensmængder af hinanden eller konstrueret<br />

med mængdealgebraiske operationer ud fra hinanden.<br />

Vi skal dernæst se på, hvad man kan forstå ved, at en mængdes størrelse er uendelig,<br />

og se på spørgsmålet om, hvorvidt det har mening at tale om forskellige<br />

uendelige størrelsesordner. I den forbindelse kommer jeg ind på et berømt problem<br />

i moderne matematik, nemlig den såkaldte kontinuumshypotese, og på<br />

problemets løsning.<br />

[IIc.1. Endelige mængder:]<br />

Jeg har allerede i Studiebrev 2 indført begrebet en endelig mængde. Her skrev<br />

jeg:<br />

"I en endelig mængde (engelsk: finite set) er der et endeligt antal elementer, dvs.<br />

at de kan ordnes i en række og tælles, og at deres antal kan angives med et såkaldt<br />

naturligt tal (engelsk: natural number), f.eks. 1, 7 eller 2513. Til de naturlige<br />

tal regnes de hele positive tal og 0 (nul). Som et særtilfælde af en endelig<br />

mængde regnes nemlig med en mængde med nul elementer, den såkaldte tomme<br />

mængde (engelsk: The empty set), der sædvanligvis betegnes med bogstavet Ø."<br />

Ved en sådan endelig mængdes størrelse (engelsk: size) vil jeg nu simpelthen<br />

forstå antallet af elementer i mængden. Lad os kalde størrelsen af en given<br />

mængde X for n(X), hvor n altså er antallet af elementer i X.<br />

Ud fra denne definition er derfor<br />

(1) n(Ø)=0 og<br />

(2) n({a})=1<br />

Den tomme mængde Ø har nemlig 0 (nul) elementer, og mængden {a} har<br />

netop 1 (ét) element, nemlig a. Tallene i parentes i venstre margin har ingen dybere<br />

betydning, men er bare min nummerering af ligningerne, som gør det lettere<br />

for mig at henvise til dem.<br />

Der gælder desuden en additionsregel for endelige mængders størrelse. Hvis X<br />

og Y er adskilte (disjunkte) mængder, hvis altså med notationen fra Studiebrev<br />

3, at<br />

X∩Y=Ø<br />

Så gælder det, at<br />

(3) n(X+Y) = n(X)+n(Y)<br />

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!