PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Jens Mammen, 27.04.98
5. Lad os forestille os, at vi er indrettet som en algoritmisk mønstergenkender,
der er grundlaget for vores sansekategorier. Det følger nu af Axiom 6 "Ingen
ikke-tom udvalgskategori er en sansekategori" og Axiom 7: "Der eksisterer en
ikke-tom udvalgskategori i U", at der findes en udvalgskategori, som den algoritmiske
mønstergenkender ikke kan identificere. Sagt med andre ord indeholder
møstergenkenderen ikke nogen algoritme til afgørelse af, om en genstand
tilhører en given udvalgskategori.
Men dette udelukker ikke i sig selv, at vi ud over at være en mønstergenkender
også er indrettet med et motorisk baseret orienteringssystem i rum og tid, der
identificerer udvalgskategorier, og som er algoritmisk. Der er bare nødvendigvis
tale om en algoritme, der er defineret uafhængigt af mønstergenkenderens algoritme.
Dette udelukker heller ikke, at de to algoritmer kan "arbejde sammen",
jfr. Axiom 11: "Fællesmængden af en udvalgskategori og en sansekategori er en
udvalgskategori".
6. En nødvendig forudsætning for, at der kan findes en algoritmisk mønstergenkender
som basis for sansekategorierne, må være, at sansekategorierne har en
numerabel basis. Denne mulighed har jeg ikke udelukket hverken i DMS eller i
studiebrevene.
Imidlertid viser det sig, at i et maksimalt SU-rum har sansekategorierne ikke en
numerabel basis, og der eksisterer følgelig ikke nogen algoritmisk mønstergenkender
som basis for sansekategorierne i et sådant rum. Men som det også er
sagt i studiebrevene, er maksimale SU-rum et ideelt grænsetilfælde, hvorimod
alle realistiske interpretationer af sanse- og udvalgskategorierne som praktisk
afgørbare svarer til sub-maksimale SU-rum. Altså implicerer disse realistiske
interpretationer ikke umiddelbart, at sanse- og udvalgskategorierne er baseret på
ikke-algoritmiske processer.
7. Jeg vil godt til afslutning understrege, at jeg betragter ideen om, at vi - og
(nogle?) dyr - fungerer nonalgoritmisk, som meget frugtbar og formentlig korrekt.
Men jeg mener desværre ikke, at jeg med min aksiomatik har fundet det
tvingende argument for det. Derimod vil jeg mene, at jeg har defineret en begrebslig
kontekst, hvori spørgsmålet kan diskuteres rimeligt præcist og implikationsrigt.
8. For en evt. uddybning af ovenstående, se SB8, a1-4; SB12, a15 og a23;
SB16, a14; SB17, a37-42; SB22, a12 og a23.
Venlig hilsen Jens Mammen
325