PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Jens Mammen, 19.04.98
5. Erik nævner eksemplet "et lækkert æble". Selve "lækkerheden" har jeg ingen
ambition om at definere kategorialt. Den er netop med Eriks egne begreber
"symbolsk" og hverken "kategorial" eller tingslig. Men hvis vi vender blikket
mod, hvilke forskelle i den tingslige verden, som kan tænkes at gøre en forskel
med hensyn til, om jeg vil regne noget for et lækkert æble eller ej, så drejer det
sig netop om sanse- og udvalgskategorier. Dette udelukker ikke, at der også er
andre forskelle (som ikke kan henføres til den tingslige verden, in casu æblet),
der gør en forskel, og som f.eks. har at gøre med mit humør. Det symbolske, i
Eriks terminologi, kan ikke reduceres til det kategoriale. (Jeg bruger her begreberne
som i Eriks bog Personlighedspsykologi på erkendelsesteoretisk grundlag.
(Schultz, 1988)).
6. Lad os igen se på det (potentielt) lækre æble og den kategoriale side af den
"symbolske" lækkerhed. Det er trivielt, at lækkerheden afhænger af æblets "sansekategorielle"
egenskaber, smag, lugt, udseende. Men det konkrete æbles lækkerhed
kan også afhænge af æblets "udvalgskategorielle" forekomst og historie i
tid og rum. Hvis det er et æble, som jeg har fået af Pia Kjærsgaard, vil jeg sikkert
ikke synes, at det er lige så lækkert som, hvis jeg havde fået det af Erik.
7. Erik kan måske efter dette synes, at mit ambitionsniveau nok er højt, hvad
angår den tingslige verdens kategorialitet, men til gengæld lavt, hvad angår de
"psykiske fænomener", som han finder væsentlige for psykologien. Hertil er at
sige, at jeg betragter min teori for sanse- og udvalgskategorier som en udredning
af "økologien" i vores tingslige (livs)verden, og at en forståelse af denne
økologi er en nødvendig - og i høj grad ignoreret - forudsætning for psykologien.
Hermed være ikke sagt, at den er tilstrækkelig.
8. Netop når det drejer sig om menneskelige tilknytninger, som Erik vil skrive
om i Bulletin fra Forum for Antropologisk Psykologi [Se Schultz, 1998], viser
denne "økologi" sin styrke, for mig at se. Menneskelige tilknytninger, kærligheds-
og venskabsforhold, ejendomsforhold, mv. kan kun forstås som henvisende
til udvalgskategorier som deres objektive side (se f.eks. min artikel "Erkendelsen
som objektrelation" (Mammen, 1986)). De sentimenter eller affektioner,
som måtte høre til som den subjektive side af forbundetheden, er naturligvis
ikke udtømmende beskrevet med denne bestemmelse af deres kategoriale
grundlag. Men de kan heller ikke forstås uden. (Se evt. også mit kapitel "Menneskemodeller
i psykologien - og en diskussion med teologien" (Mammen,
1997)).
Venlig hilsen Jens Mammen
323