PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 18. Jens Mammen, 09.02.97
28. Hele tiden foregår dette under den konservative metodes krav om at minimere
ændringerne i den "traditionelle grund". Det er dette minimeringskrav, der
fremtvinger opdelingen af beskrivelsen i uafhængigt reviderbare mindstedele,
hvorved vi er "kastet i armene" på en axiomatisk metode, som i dette tilfælde
må blive mængdeteoretisk og matematisk. Jeg har tidligere kaldt minimeringen
for en balance på en knivsæg (f.eks. SB17, afsnit 25), men det er måske snarere
et forsøg på maksimering af den konservative metode (eller korrespondensmetoden,
hvis det lyder pænere).
29. I denne forstand kan alle theoremerne i DMS anskues som konsekvenser af
de to påstande i Axiom 5 og Axiom 6!
30. Ganske vist indgår de andre axiomer også i udledningerne af theoremerne.
Men det gælder for alle udledninger fra nye påstande i det hele taget, at de så at
sige foregår i en kontekst af hidtidige påstande, der medbetinger udledningen.
Det jeg gør, er bare, at jeg ekspliciterer konteksten og sørger for, at den bevares
så vidt muligt intakt, således at der ikke smugles slutninger ind, der i virkeligheden
ikke er konsekvenser af de to nye påstande.
31. Som i tilfældet med relativitetsteorien betyder den metodiske konservatisme,
at det nye sæt påstande bliver maksimalt implikationsrigt. Vi ser da også, at
Axiom 5 og Axiom 6 faktisk har adskillige radikale konsekvenser, som ikke var
til at se "med det blotte øje", der så at sige ser figuren i axiomerne, men ikke
grunden. Der skal matematik til for at få grunden med. Sat ind i en matematisk
beskrivelse af grunden viser de to påstande de stærke implikationer bag deres
uskyldige udseende.
32. Lad mig gentage nogle udvalgte eksempler fra DMS på sådanne implikationer,
hvoraf nogle også har været nævnt i studiebrevene, f.eks. SB13, afsnit 12-
13.
33. Der er nødvendigvis uendeligt mange genstande (Th. SU 2', DMS, s. 347).
En sansekategori er enten tom eller indeholder uendeligt mange genstande (Th.
S 16’’, DMS, s. 361).
213