27.07.2013 Views

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Studiebrev 15. Jens Mammen, 21.09.96<br />

I dette Studiebrev 15 vil jeg vente lidt med yderligere tolkninger og diskussioner<br />

og i stedet gå noget mere i detaljer med de maksimale perfekte topologier<br />

og deres egenskaber, herunder de allerede nævnte.<br />

De maksimale perfekte topologier kaldes også maksimale perfekte Hausdorff<br />

topologier, ligesom et perfekt topologisk rum også kaldes et perfekt Hausdorffrum.<br />

Jeg bruger her den kortere betegnelse, idet det underforstås, at der er tale<br />

om Hausdorff-rum (jfr. Studiebrev 11, afsnit 4).<br />

Jeg har ikke helt rede på begrebets oprindelse. Jeg har nogle referencer til maksimale<br />

perfekte topologier fra 1970'erne, men begrebet er muligvis ældre. [Det<br />

viser sig, at de maksimale perfekte topologier er opdaget i 1943 af Edwin<br />

Hewitt. Se Studiebrev 16.]<br />

Som sagt ovenfor kan de maksimale perfekte topologier ikke konstrueres, og<br />

der kan derfor ikke gives et eksplicit eksempel. Men de kan dog defineres præcist<br />

nok til, at deres eksistens kan hævdes. Jeg vil ikke anføre en eksakt definition,<br />

som er ret teknisk, men i stedet forsøge mig med en lidt løsere beskrivelse.<br />

Først skal jeg dog præsentere et par andre nødvendige begreber. I den forbindelse<br />

vil jeg erindre om, at jeg nu taler om modeller og derfor henviser til eksempler,<br />

hvor den underliggende mængde for de topologiske rum er tal, f.eks. den<br />

reelle talakse. Men hensigten er at bevise eller illustrere påstande, som gælder<br />

for rum, hvor den underliggende mængde kan være alt muligt, også virkelige<br />

genstande i verden (jfr. om konsistensbeviser i Studiebrev 5).<br />

3. Lad os som udgangspunkt se på en velkendt og veldefineret perfekt topologi,<br />

nemlig standardtopologien på R, altså topologien på den reelle talakse defineret<br />

ved, at alle foreningsmængder af åbne intervaller, samt den tomme mængde Ø,<br />

er åbne mængder (jfr. Studiebrev 7, afsnit 22-31). Vi kan nu herudfra definere<br />

en ny perfekt topologi på R, som har flere åbne mængder, men som også omfatter<br />

alle de åbne mængder i standardtopologien. En sådan ny topologi siges at<br />

indeholde (eng. include eller contain) den førstnævnte topologi.<br />

Den nye topologi kan f.eks. se sådan ud: Lad de åbne mængder være alle foreningsmængder<br />

af endelige fællesmængder af typen O∩Q og O∩R\Q, hvor<br />

"∩" betyder fællesmængde (jfr. Studiebrev 3), O er en åben mængde i standardtopologien,<br />

Q er mængden af rationelle tal og R\Q er mængden af irrationelle<br />

tal ("\" betyder differensmængde, jfr. Studiebrev 3). Mængderne O∩Q og<br />

O∩R\Q, som på denne måde definerer en topologi, kaldes en subbase eller<br />

subbasis (eng. subbase, subbasis) for topologien.<br />

Den nye topologis åbne mængder er altså foreningsmængder af åbne intervaller,<br />

som er sammensat af del-intervaller, der enten er reelle, eller består af udelukkende<br />

rationelle tal eller udelukkende irrationelle tal. Denne topologi kaldes den<br />

171

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!