PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 21. Jens Mammen, 09.09.97
eksisterende univers U0 på et givet tidspunkt t0, altså en slags forening af rummene
af t0-diakrone sanse- og udvalgskategorier for alle t0. Den væsentligste
grund til ikke straks at gå så vidt var, at Axiom 4 er vanskeligt at interpretere for
genstande, som ikke sameksisterer. Jfr. afsnit 41 ovenfor, hvor vi til to genstande
som de to tilsvarende adskilte t0-diakrone sansekategorier valgte to
t0-synkrone. Den går jo ikke mere, hvis der ikke findes et U0, hvor begge genstande
eksisterer.
53. En anden grund til at vente med denne generalisation var nødvendigheden af
først at diskutere forholdet mellem sansekategoriernes intension og ekstension.
En diskussion, som er lettest med nogle forudsætninger, hvor problemerne indirekte
allerede er kommet til syne, nemlig i de t0-diakrone sanse- og udvalgskategorier.
54. Så længe vi mere eller mindre implicit interpreterede sansekategorierne
synkront, kunne vi lade deres intensionelle side være i baggrunden og basere
vores axiomatik på en ekstensionel beskrivelse. Vi kunne så at sige forlade os
på et "momentant sammenfald" af sansekategoriernes intensionale og ekstensionale
bestemmelse, lade der være en én-éntydig sammenhæng mellem sansekategorierne
(ekstension) og de tilsvarende kriterier (intension). Det er ikke
vanskeligt at acceptere, at der til et bestemt kriterium svarer en bestemt sansekategori.
Derimod kan det være vanskeligere at acceptere, at der til en given
sansekategori kun svarer ét kriterium. Det kunne jo godt tænkes, at forskellige
kriterier førte til samme ekstensionale kategorier. Især er det tydeligt for den
tomme mængdes vedkommende. Kriteriet "ting af rent jern mindre end en cm i
diameter, som vejer mere end et kilo" har samme (tomme) ekstension som "ting
af rent kogsalt, som ikke er opløselige i 20 grader varmt vand". Men vi kan
selvfølgelig vælge at regne kriterier, som hører til samme sansekategori, for ens
eller ækvivalente, som vi faktisk gjorde i tilfældet med t0-kriterierne og de
t0-synkrone sansekategorier.
55. I det øjeblik, vi vil tale om kriterier anvendt på forskellige tidspunkter, hvor
de vil tilfredsstilles af mængder af genstande med forskellig ekstension, er koblingen
mellem intension og ekstension imidlertid brudt. Ovenfor brugte jeg et
U0-univers til at sammenholde ekstension og intension. Men den går jo ikke
uden videre, hvis der er universer af genstande til andre tider, hvor genstande
kan have helt andre egenskaber end kl. t0. En måde at løse problemet på ville
være den klassiske, som vi finder hos Platon, der helt løsriver intension og ekstension
fra hinanden og simpelthen siger, at mængden af egenskaber (intensioner)
i verden er evig og uforanderlig (rene universaler), mens enkeltgenstandene
246