PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 21. Jens Mammen, 09.09.97
63. Det har i tidernes løb været diskuteret, hvorvidt "eksistens" er et prædikat,
dvs. en egenskab. Kant mente det ikke, mens Frege og Russell mente det.
Grossmann mener det ikke og regner kun med én slags eksistens, f.eks. i modsætning
til Heidegger. Uden at tage endeligt stilling til spørgsmålet kan jeg dog
konstatere, at "være til stede" og "være forgået" i hvert fald kan opføre sig som
egenskaber i en konsistent beskrivelse. Om "eksistens" som overbegreb, f.eks.
til at skille dinosaurusserne fra Pippi Langstrømpe, er en egenskab, er måske
endnu mere tvivlsomt, men ved at svare til den diakrone sansekategori "universet
af genstande" (jfr. afsnit 23 ovenfor) kan "eksistens" også siges at opføre sig
som en egenskab, ganske vist en egenskab, som ingen forskel gør.
64. Med denne udvidelse kan Axiom 4 nu hævdes for de diakrone sansekategorier.
For to vilkårlige genstande vil der altid findes et åbent tidsinterval, hvor
begge "er til", og/eller et åbent tidsinterval, hvor den ene "er til", mens den anden
er "forgået". I det sidste tilfælde er Axiom 4 klart opfyldt. I det første tilfælde
indebærer Axiom 4 blot, at der på et eller andet tidspunkt i intervallet,
hvor begge ting "er til", findes en sensorisk afgørbar forskel, i så fald sikrer
kontinuiteten nemlig, at der også er et lukket tidsinterval, hvor der er en sensorisk
afgørbar forskel.
65. Igen ses det, at gyldigheden af Axiom 4 for de diakrone sansekategorier
ikke implicerer gyldigheden af Axiom 4 for de tilsvarende synkrone, som kan
defineres for de ting, som "er til" på et givet tidspunkt, men at det heller ikke
udelukker det (faktisk går der jo en implikation den anden vej, som vist tidligere,
i afsnit 41-44). Men hvis vi udvider de synkrone universer af genstande med
de genstande, som på det pågældende tidspunkt er "forgået", er det oplagt, at
Axiom 4 nu ikke gælder synkront, da to forgangne genstande ikke længere falder
i hver sin synkrone sansekategori.
66. Vi har altså nu fået etableret et rum af sanse- og udvalgskategorier på det
diakrone univers af genstande, som opstår og forgår, bevæger sig i det fysiske
rum og ændrer egenskaber, et rum, der billedligt kan beskrives som bestående
af rumlige "cylindre" ("pølser") og egenskabsmæssige "tråde" udstrakt i tiden.
Og rummet tilfredsstiller de 11 axiomer for sanse- og udvalgskategorier. Tilmed
har vi opnået den gevinst, at det nu indgår i interpretationen, at enhver sensorisk
afgørelse eller skelnen tager tid. Men ellers er vi i en vis forstand tilbage, hvor
vi startede, nemlig med de 11 axiomer. Alle de hidtidige diskussioner af de SUrum,
som defineres af axiomerne, er altså stadig gyldige, også de interpretatoriske
diskussioner af Axiom 4 i SB19 og i kommentarerne til SB18. De er som
sagt "neutrale" eller "robuste" over for de interpretatoriske forskelle. Og hvis
249