PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Hvor EPSY er uenig med MAPSY
Efter Studiebrevene 4½ (af 5). Niels Engelsted, 17.03.98
.............................
Jens' vej til MAXI kan kort siges sådan: Han tager (som psykologien)
(a) Udgangspunkt i fællesmængden af det sanse- og udvalgskategorielle,
(b) Identificerer den som en fællesmængde af to mængder, der ikke er det
samme, og
(c) Fremhæver det udvalgskategorielle som det psykisk afgørende (i modsætning
til den herskende bias).
Hans prototypiske forståelse af det psykiske bliver fuldstændig analog til denne
opdagelsesvej.
Det psykiske identificeres i MAPSY med evnen til (i fællesmængden) at skille
det udvalgskategorielle fra det sansekategorielle og fastholde dets autonomi.
Eller lidt mere konkret: Det psykiske er evnen til at fastholde det partikulære
(genstanden som numerisk identitet) over/på tværs af/gennem dets sensoriske
kendetegn (kvalitativ identitet). (Herved bliver i øvrigt forestillingen om forandring
tilgængelig for subjektet. Forandring betyder nemlig, at noget forblivende
skifter sine kendetegn. Det forblivende er det udvalgskategorielle, det skiftende
det sansekategorielle. Det udvalgskategorielle får på den måde en vis affinitet til
den gamle forestilling om substans, der netop er det underliggende og forblivende,
der kan bære forandringer.)
Eller hyperkonkret: Det psykiske er Mendels evne til at fastholde sine ærteplanters
numeriske identitet på tværs af deres skiftende sensoriske kvaliteter
(blomsterfarver) og dermed opdage Mendels love [jvf. DMS, s. 190-192, 197-
198].
Og på en måde er Jens jo selv en slags Mendel, der i fællesmængdens klosterhave
fastholder og aftvinger sine planter deres særlige distinktioner og således
kan formulere MAXI.
På den måde bliver - sat på spidsen - Jens' prototypiske psyke lig hans egen og
knyttet til den potentielle videnskabeligheds kompetence. Men denne psyke udstrækker
Jens beredvilligt til sine artsfæller, hvorefter det psykiske og det udvalgskategorielle
bliver et specifikt menneskeligt træk.
At det er et menneskeligt træk er fuldstændigt korrekt. Hvis det imidlertid tillige
er et specifikt menneskeligt træk, så betyder det, at de øvrige dyr (herefter blot
dyr) er det foruden. Dyrene har ikke del i det udvalgskategorielle. Følgelig fungerer
dyrene alene efter det sansekategorielle. Og i min Humeanske forståelse
betyder det, at der ikke er givet nogen verden af enkeltting og egenskaber for
dyrene.
287