PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

More documents

Recommendations

Info

Preben Bertelsen, 18.03.98 En anden fremgangsmåde ville være at gøre sig antagelser om den materielle struktur, en organisme skulle bestå af, for at den kunne indgå på en udvalgskategoriserende måde. Et for mig lovende eksempel på en sådan fremgangsmåde er den, som Penrose & Hameroff har udviklet i fællesskab. Ideen er her at undersøge, hvilke neurale processer der kunne tænkes at være bærer af psykens noncomputable eller nonalgoritmiske processer, hvilket for mig at se er det samme som udvalgskategoriserende processer (og igen må man meget gerne korrigere mig, hvis jeg tager fejl her). Deres forslag er, at hjernens synaptiske forbindelser synes at være kontrolleret af de molekylære strukturer i synapserne - mere specifikt i microtubulierne i cytoskelettet. På dette molekylære niveau, siger de, er vi på et så tilpas lavt micro-niveau, at kvanteniveau-effekter kan gøre sig gældende. Det ser ud til, at de konstituerende byggeelementer i disse microtubulier (tubuliner) kan være placeret i superpositioner, hvilket betyder, at det er usikkert, om de vil fungere på den ene eller anden måde, og dermed er det usikkert, om de bidrager til de synaptiske funktioner på den ene eller anden måde. Kun når disse superpositioner kollapser i bestemte positioner bestemmes den faktiske funktionsmåde. Som de siger: hjernecellerne har dermed en onboard quantum computer, som er af den særlige slags, at dens hardware alternerer alt efter kollapsens art fra superpositionen. Dertil kommer så en antagelse om, at alle disse onboard-computere i nervecellernes synaptiske molekylestrukturer er højorganiseret koordineret. Det er på det højorganiserede niveau, at vi så finder måder at forbinde sig på nonalgoritmiske måder til sine omgivelser. Som sagt så er det for mig et godt forsøg på at finde de materielle forudsætninger for, at udvalgskategorisering overhovedet kan finde sted. Hvis denne model er holdbar, så forudsætter udvalgskategorisering en bestemt stoflig konstitution. Finder vi den hos flagellater? Kan vi finde stoflige strukturer, som på den ene side på micro-niveau består af en række onboard quantum computere - og er den stoflige struktur på den anden side således indrettet, at alle disse onboard quantum computere kan få deres kollaps koordineret? Eller kræver det et mere raffineret nervesystem? Hvis modellen ikke uden videre er holdbar, eller hvis den ikke afdækker den eneste måde, som stoffets organisering kan konstituere nonalgoritmiske eller udvalgskategoriserende forbundetheder, så bliver dog spørgsmålet tilbage: Hvilken slags stoflig organisering kan egentlig konstituere noncomputabilitet? Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle gøre noget, at denne stoflige organisering først optræder et stykke oppe ad dyrerækken. At det markerer et spring i dyrerækken, også et ganske radikalt spring, gør jo ingen forskel. Thi benytter vi os af <strong>Niels</strong>' baglæns fortællemåde, så når vi jo også før eller siden bagud af dyrerækken og ned i det biokemiske og længere tilbage det mere simple stofområde. Et eller andet sted i hele denne udviklingsrække må der jo alligevel antages et radikalt spring i stoffets evne til at relatere sig på en udvalgskategorial måde - 318
Preben Bertelsen, 18.03.98 så om det er sket 1.5 sekund efter big bang eller et godt stykke inde i den dyriske evolutionshistorie, gør i sig selv ingen forskel. EPSY-tesen om, at psyke drejer som om at søge - at få fat på noget, kan jo stadig fastholdes, og så kan man så ellers give sig til at undersøge, hvornår denne søgende aktivitet overgår fra at være en sansekategorisering til at være en udvalgskategorisering - og det vil sige, hvornår psyken overgår fra at være sansekategoriserende til at være udvalgskategoriserende. Mvh Preben Bertelsen 319
Page 1 and 2:
PSYKENS TOPOLOGI Det matematiske gr
Page 3 and 4:
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord (Jens Ma
Page 5 and 6:
V En interpretation af åbne mængd
Page 7 and 8:
11.03.98) .........................
Page 9 and 10:
Min redigering af brevene har hoved
Page 11:
(fra afsnit 13) eventuelt tjene til
Page 14 and 15:
Studiebrev 1. Jens Mammen, 12.12.94
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Jens Mammen, 16.12.94 Svar til Niel
Page 26 and 27:
Jens Mammen, 16.12.94 Den eneste be
Page 28 and 29:
Jan Riis Flor, 16.12.94 Kommentar K
Page 30 and 31:
Tia Hansen og Jens Mammen, 19.12.94
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Jens Kvorning, 22.12.94 Svar til Be
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Preben Bertelsen, 05.01.95 Spørgsm
Page 48 and 49:
Jens Mammen, 06.01.95 Svar til Preb
Page 50 and 51:
Jens Mammen, 06.01.95 2. Enig, ford
Page 52 and 53:
Benny Karpatschof, 09.01.95 Personl
Page 54 and 55:
Jens Mammen, 11.01.95 Status vedrø
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Jens Mammen, 31.01.95 Svar til Jan
Page 80 and 81:
Jens Mammen, 06.02.95 Svar til Tia
Page 82 and 83:
Jens Mammen, 06.02.95 7. Med den an
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Jens Mammen, 28.03.95 funktion, der
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Jens Mammen, 25.01.96 Tilfælde A (
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Benny Karpatschof, 31.05.95 injekti
Page 136 and 137:
Jens Mammen, 01.06.95 det nok misvi
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Jens Mammen, 20.06.95 Den situation
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
Page 194 and 195:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Jens Mammen, 13.-14.02.97 Axiom 4b:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244 and 245:
Page 246 and 247:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
Page 254 and 255:
Page 256 and 257:
Page 258 and 259:
Page 260 and 261:
Page 262 and 263:
Page 264 and 265:
Studiebrev 22. Jens Mammen,17.11.97
Page 266 and 267:
Page 268 and 269:
Page 270 and 271:
Page 272 and 273:
Jens Mammen, 27.11.97 Appendix. Om
Page 274 and 275:
Efter Studiebrevene 1 (af 5). Niels
Page 276 and 277:
Page 278 and 279:
Page 280 and 281: Efter Studiebrevene 3 (af 5). Niels
Page 296 and 297: Efter Studiebrevene 4½ (af 5). Nie
Page 304 and 305: Efter Studiebrevene 4¾ (af 5). Nie
Page 310 and 311: Efter Studiebrevene 5 (af 5), 1. de
Page 320 and 321: Efter Studiebrevene 5(af 5), 2. del
Page 332 and 333: Erik Schultz, 19.03.98 Spørgsmål
Page 334 and 335: Jens Mammen, 19.04.98 Svar til Erik
Page 336 and 337: Jens Mammen, 27.04.98 Svar til Preb
Page 338 and 339: Jens Mammen, 06.05.98 Uddybet svar
Page 340 and 341: Jens Mammen, 12.05.98 7. Men hvorfo
Page 342 and 343: Jens Mammen, 12.05.98 sere, at jeg
Page 344 and 345: Jens Mammen, 12.05.98 des en formul
Page 346 and 347: Litteraturliste Engelsted, N. (1998
Page 348 and 349: Litteraturliste Lübcke, P. (red.)
Page 350 and 351: Litteraturliste Tornehave, H. (1961
Page 352 and 353: Afstand: Afstanden mellem to elemen
Page 354 and 355: Diskret rum: Et topologisk rum, hvo
Page 356 and 357: Indre (eng. interior): (SB8) Indre
Page 358 and 359: Mængde (eng. set): Der henvises ti
Page 360 and 361: Symmetri: (SB7) Syntaks: (SB5) Theo
Page 362 and 363: liste over anvendte symboler og teg
Page 364 and 365: Erik Schultz Niels Bohr Instituttet
Page 367: 1 .
show all

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?