PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 17. Jens Mammen, 25.01.97
valgskategorierne i forhold til de maksimale SU-rum og en accept af, at rummet
af sansekategorier i universet af genstande er sammenhængende og/eller lokalt
sammenhængende. Spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk at antage, at
rummet af sansekategorier har en tællelig basis, lod jeg stå åbent.
52. Forhåbentlig blev det også illustreret, at der med begreberne om sanse- og
udvalgskategorier er en overensstemmelse mellem beskrivelser af vores forhold
til verden på det intensionale, ekstensionale og matematisk-strukturelle (syntaktiske)
plan.
53. På sin vis forsøger jeg at opstille en logik til afløsning af den klassiske, finitte
logik (jfr. titlen på kap. 5 i DMS: "En infinit logik"). En logik, der beskriver
"interfacen" (jfr. bagsideteksten på DMS) mellem et aktivt, skelnende og
udvælgende subjekt og en tingslig verden bestående af genstande med egenskaber
og historie. (Det med historien og tiden kommer dog først eksplicit med i
beskrivelsen på det ekstensionale og matematiske plan i et senere studiebrev
[Studiebrev 20 og 21] om den kompakt-åbne topologi for kontinuerte funktionsrum).
54. Det nye ved denne logik er, at den beskriver kategoriale opdelinger i verden
(ekstensioner), samtidig med at den skelner deres subjektive perspektiv (intensioner)
i form af to slags "afgørbarhed". Det var det, der fik mig til ovenfor at
tale om en "fundamental-ontologi" (med tanke på Heidegger). Strukturelt viser
dette sig bl.a. ved en asymmetri mellem komplementer og ved en skelnen mellem
negation og komplementaritet, som kommer frem i Tias brev 23.1.97 til
Studiesektionen "S/ Komplementaritet og/eller negation". Der er her nogle forbindelser
til Hegels logik, som jeg måske kan komme ind på senere.
55. Denne logik eller interface har en ideel side, som måske desuden er matematikkens
"domæne", hvilket jeg som sagt vender tilbage til. Men den har også
en mere real, empirisk side, som det bl.a. er psykologiens opgave at forholde sig
til.
56. På den objektive side af denne logik eller interface har jeg foreløbig interesseret
mig for den tingslige verden. Jeg vender tilbage til, hvordan en objektiv
ideel verden kan få indpas, når tiden og historien bliver inddraget [Studiebrev
20 og 21].
204