27.07.2013 Views

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Studiebrev 18. Jens Mammen, 09.02.97<br />

at fremhæve, og hænger sammen med, at der så at sige er minimalt erfaringstab.<br />

Einsteins i første omgang minimale justering af Galilei-transformationen viste<br />

sig at rumme en så radikal konsekvens som den berømte E=mc 2 formel.<br />

23. Så den konservative metode behøver ikke kun at have konservative konsekvenser.<br />

(Man kunne også i en anden terminologi kalde metoden for dialektisk,<br />

jfr. DMS, s. 220-222, fodnote 7, og s. 487. I fysik-eksemplet er den klassiske<br />

kinematik tesen, de uforenelige kendsgerninger er antitesen, og den nye forenende<br />

beskrivelse er syntesen. I DMS er den klassiske logik eller det diskrete<br />

rum tesen, påstandene i Axiom 5 og Axiom 6 er antitesen, og SU-rummene er<br />

syntesen).<br />

24. Man kan måske også sige, at for at de nye kendsgerninger kan træde frem<br />

som figur, er det nødvendigt at præcisere og eksplicitere deres grund.<br />

25. Hvis vi nu vender tilbage til sanse- og udvalgskategorierne, har jeg derfor i<br />

DMS overalt skelnet mellem påstande, der er udtryk for egenskaber ved den<br />

traditionelle logik: de har ingen eller ét mærke efter deres "løbenummer", og<br />

påstande, der i forhold hertil udtrykker nye træk: de har to mærker efter deres<br />

"løbenummer" (jfr. DMS, s. 322, 341 og 344-345). Ovenstående Axiom 5 (Ax.<br />

S 11’’) og Axiom 6 (Ax. SU 14’’) er derfor også de eneste axiomer i DMS, der<br />

har to mærker (her ser jeg bort fra alternative axiomer til disse, f.eks. Ax. S<br />

32’’, DMS, s. 460-461). Se f.eks. listen over axiomer i SB16, afsnit 1.<br />

26. I DMS går jeg konkret til værks på den måde, at jeg først beskriver det "traditionelle"<br />

tilfælde, hvor der ikke skelnes mellem sanse- og udvalgskategorier,<br />

som et såkaldt "diskret rum", idet jeg ekspliciterer dets egenskaber i en række<br />

uafhængige elementære påstande, som dermed får status af axiomer (DMS, s.<br />

299-330). Disse axiomer får af ovennævnte grund ingen "mærker" efter deres<br />

"løbenummer".<br />

27. Derefter indføres først Axiom 5 og siden Axiom 6, som begge er uforeneligt<br />

med det diskrete rum, og derfor i DMS forsynes med to "mærker" (henholdsvis<br />

Ax. S 11’’ og Ax. SU 14’’). Resten af kapitel 5 i DMS (s. 330-495) handler<br />

stort set, på den ene side om, hvor meget af det traditionelle tilfælde det er muligt<br />

at bevare, angivet med påstande uden "mærker", herunder alle andre axiomer<br />

end de to nævnte, og på den anden side om, hvilke konsekvenser der, som<br />

en slags ny figur på denne grund, kan afledes af Axiom 5 og Axiom 6, angivet<br />

med påstande med to "mærker", som alle er afledte theoremer.<br />

212

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!