PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Efter Studiebrevene 4¾ (af 5). Niels Engelsted, 18.03.98
3) Taxonomiens tre trin modsvarer temmelig nøje tre grundforestillinger om det
psykiske, der har været dominerende i hver deres epoke.
a) M1 svarer til den aristoteliske forestilling om psyche, som havde gyldighed
for middelalderens skolastikere frem til år 1600. 22
b) M2 svarer til den cartesiske (og lockeanske 23 ) forestilling om mind, som et
indre teater, der bliver epistemisk tvillingebror til den partikel-ontologi (fysik),
der via Galilei o. 1600 helt overtager det naturvidenskabelige verdensbillede.
(Det finder sted som et opgør med Aristoteles).
c) M3 svarer til den senmoderne forestilling om social diskurs, der udvikles af
tænkere som Mead, Vygotski og Wittgenstein, og som har stridt sig frem til en
dominerende position i det 20. århundrede. (Det finder sted som et opgør med
cartesianismen, hvis moderne repræsentant er cognitive science).
Med andre ord: De tre grundlæggende forestillinger om det psykiske, som har
domineret tænkningen i Europa, har fat i henholdsvis M1, M2 og M3. Men hvis
det er 3M, de arbejder i, så indser vi, at der er noget galt med cartesianismen og
lockeanismen, for samtidig med, at den identificerer noget rigtigt (mental repræsentation),
så ønsker den at lade dette erstatte eller fortrænge kendsgerningerne
fra M1. Den fjerner med andre ord sit grundlag og må resultere i subjektiv
idealisme og skepticisme, hvilket også sker. Tilsvarende må der være noget galt
med den senmoderne forestilling om social diskurs. Den identificerer noget rigtigt,
og noget af dens kritik af cartesianismen er også rigtig, men fordi den ønsker
at stå alene (uden M2 og M1), så er også den skåret af fra sit grundlag og
må blive fritsvævende. Hvilket vi genfinder i dens ejendommelige forestillinger
om altings relativisme.
3M taxonomien er på den måde et redskab til at identificere den rationelle kerne
i forskellige konkurrerende paradigmer, og en påstand om, at det netop er tilsammen,
at de er rationelle. Dvs. at den anviser psykologien en vej ud af sin berømte
og tilsyneladende permanente teoretiske krise, hvor paradigmer prøver at
22 Den blev indført fra den islamiske kulturkreds og erstattede mere platoniske forestillinger o.
1200. Gennem Albertus Magnus og Thomas Aquinas blev den meget materialistiske aristoteliske
lære gjort til grundlaget for den katolske kirkes verdensbillede, hvilket banede vej for
naturvidenskabelig tænkning og udforskning. Det skal dog bemærkes, at Aristoteles knytter en
særlig dannelse til den menneskelige psyke nous, der er udødelig og sjælelig på en platonisk
måde (måske som en cadeau til sin lærer?). Det har sikkert hjulpet aristotelianismen på dens vej
ind i kirken. Det er denne sjæl i et materielt hylster, vi genfinder hos Descartes (Res cogitans
over for res extensa). (NB: 3M medtager ikke nous).
23 Rationalismen (Descartes etc) og Empiricismen (Locke, Berkeley, Hume, J.S. Mill etc.) deler
den grundopfattelse, som vi kalder mind.
295