PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Studiebrev 21. Jens Mammen, 09.09.97
samme som for de t0-synkrone sansekategorier, ligesom beviserne i øvrigt vedrørende
de forskellige axiomer.
60. Eneste undtagelse var som sagt Axiom 4, der ikke uden videre gælder for de
således definerede diakrone sansekategorier. For to genstande, som ikke sameksisterer
på noget tidspunkt, kan vi ikke uden videre pege på to adskilte diakrone
sansekategorier, som de hver for sig falder i. For hvilke som helst to subbasiskategorier,
hvis definerende tidsintervaller ikke overlapper, kan vi ikke være
sikre på, at de er adskilte. Der kunne jo være genstande, som i det ene tidsinterval
opfyldte det ene kriterium og i det andet tidsinterval opfyldte det andet kriterium,
selv om ingen genstande kan opfylde dem samtidig.
61. For at få Axiom 4 til at gælde for de diakrone sansekategorier må vi indføre
en udvidelse af vores begreb om tings eksistens. Det vil stadigvæk være rimeligt
før en tings eksistens, repræsenteret ved dens tilstedeværelse i det fysiske rum,
at sige, at den ikke eksisterer, lige så lidt som der eksisterer havfruer eller Pippi
Langstrømpe. Men efter en tings eksistens i ovennævnte forstand er det ikke
helt rimeligt at sige, at den eksisterer lige så lidt som havfruer eller Pippi
Langstrømpe. Dinosaurusserne eller W.A. Mozart eksister ikke mere, men de er
dog ikke blevet fiktive eller rene "tankeobjekter" af den grund. De er snarere
eksisterende i den forstand, at de har objektiv eksistens og har besiddet egenskaber,
men at de nu er "forgangne", "fortidige", "forgået", "gået til", er "væk",
eller hvordan vi nu vil udtrykke det. Selv om de ikke mere er aktuelt "forhåndenværende",
kan de dog gøres til genstand for objektive (historiske) undersøgelser,
lige som andre dele af den objektive realitet. Denne udvidelse (eller præcisering)
af eksistensbegrebet er i øvrigt i overensstemmelse med en moderne
ontologi som fremført af ovennævnte R. Grossmann.
62. Jeg vil nu lade det forhold, at en given genstand på et givet tidspunkt eller i
et givet tidsinterval er "forgået" være en egenskab på linie med andre sensorisk
afgørbare egenskaber, og jeg vil altså lade mængden af genstande, som i et givet
lukket tidsinterval er "forgået", være en subbasis-kategori. Den tid, en given
genstand har en sensorisk afgørbar egenskab (opfylder et kriterium), er en åben
mængde på tidsaksen, ifølge kontinuiteten. Det må derfor også gælde såvel den
tid, hvor genstanden "er til", "findes i det fysiske rum", som den delmængde,
hvor den er "forgået". Vi undgår derfor ikke at definere en "rand" mellem at
"være til" og "være forgået", f.eks. et øjeblik, hvor genstanden er hverken det
ene eller det andet.
248