PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Jens Mammen, 28.03.95
funktion, der direkte forbinder initialtilstanden med en given fjern fremtidig tilstand,
heller ikke er nogen mulighed for at modellere eller simulere virkelige,
fysiske ikke-computable kaotiske processer med computable (kaotiske eller
ikke-kaotiske) processer på en sådan måde, at den computable proces i denne
forstand forudsiger den virkelige, fysiske proces' tilstand på et givet fjernt
fremtidigt tidspunkt. Dette er altså ikke et uforudsigeligt træk ved den computable
kaotiske proces selv, som ovenfor, men alene en mangel ved processen som
model for virkelige, fysiske ikke-computable kaotiske processer.
Det er måske den sidste betydning, Stjernfelt tænker på, siden han bruger udtrykket
"simulerer". Men i så fald er det hverken rigtigt, at den kaotiske proces
kan simuleres eller forudsiges, skønt den altså stadigvæk er deterministisk.
3. Spalte 4, nederst, til spalte 5, indtil næste hovedafsnit: Af Stjernfelts referat
kunne det se ud, som om Penrose godtog den såkaldte mange-verdens tolkning
af kvantemekanikken, hvilket imidlertid ikke er tilfældet (se f.eks. p. 312 i Shadows
of the mind). Stjernfelt forveksler tilsyneladende den mængde "superpositionerede"
kvantetilstande, som Penrose taler om, med den mængde faktisk
realiserede makroskopiske universer, som mange-verdens tilhængerne (f.eks. H.
Everett) taler om.
[…]
Hilsen Jens
86