PSYKENS TOPOLOGI - Niels Engelsted

Kommentarer til Benny Karpatschof og til Studiebrev 10
Kære STP'ere!
Jens Mammen, 20.06.95
1. Jeg har en lille tilføjelse til mit svar den 1.6. på Bennys brev den 31.5. Den er
foranlediget af nogle spørgsmål, som Tia stillede mig, og som desværre ikke er
kommet med i STP […].
Det drejer sig om Bennys henvisning til på den ene side sprog og beskrivelse,
på den anden side virksomhed og tavs viden. Ud fra Bennys brev og mit svar på
det kunne det måske (?) se ud, som om Benny og/eller jeg identificerede sansekategorier
med sprog og udvalgskategorier med (tavs) praksis. Det mener jeg
ikke er tilfældet i almindelighed, selv om det kan være rigtigt i nogle sammenhænge.
Både sansekategorier og udvalgskategorier kan være forankret i både
tavs praksis og i eksplicit beskrivelse, som jeg kommer ind på i et senere studiebrev.
Det Benny skrev, og som jeg svarede på, og stadigvæk er meget enig i, drejede
sig om forholdet mellem definition ved eksplicit beskrivelse og ved udvalgsaxiomet,
og en "antropologisk-eksistentiel" tolkning heraf. Jeg kommer senere ind
på, hvordan denne dualitet er forbundet med dualiteten sanse- og udvalgskategorier.
Der er ikke bare tale om en simpel parallelitet. Men Bennys beskrivelse
rammer meget præcist de tilfælde, hvor der er parallelitet! Det vil jeg som sagt
komme ind på senere. Her nævner jeg det blot for at komme en eventuel misforståelse
i forkøbet. En misforståelse, som jeg selv kan have bidraget til!
Endnu engang viser det sig at være vanskeligt at bygge det matematiske grundlag
op uden at lade tolkningerne ile i forvejen. Tolkningerne er uundgåelige og
motiverende. Men de er også lidt farlige, indtil de er blevet mere grundigt diskuteret
i relation til den axiomatiske fremstilling.
2. Benny henviste som nævnt til Sartre, og jeg associerede straks til et bestemt
skrift. Men jeg kunne forestille mig, at Benny (også) har andet i tankerne. […]
3. Angående Studiebrev 10 vil jeg understrege, at jeg har brugt begrebet "afgørbar
mængde" om mængder, hvor positivt medlemskab kan afgøres, uden at negativt
medlemskab nødvendigvis kan afgøres. Det ser ud til, at dette er noget i
strid med en etableret terminologi, der lader "afgørbar" betyde både positiv og
negativ afgørbarhed. Jeg burde derfor nok for klarhedens skyld i stedet have
benyttet termen "positivt afgørbar".
I afsnit 40 omtaler jeg begrebet "Turing-afgørbarhed" (Turing decidability).
Dette går på den situation, hvor både positivt og negativt medlemskab af en
delmængde kan afgøres med en algoritme, dvs. hvor delmængden er rekursiv.
139