Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1. b "sp@rgsmålet,
Dette ligger i forlængelse af det tidligere fremhævede, at indi-
vider~virksomhed er en virksom del af "tingenes" bevægelse, og
at "tingene" ikke kan bestemmes uden den fundamentale indreflektion
heraf, da man ellers havner i objektivisme. Dette gzlder også for
"tingen" mennesket, der ikke kun er "sanselig genstand" - som det
dog er Feuerbachs fortjeneste at have gjort opmærksom på, men hvor
han forbliver herverl - men netop også sanselig virksomhed - (jvf
også Marx 74a, s. 561.
Efter således at have indskrevet menneskene som subjekter i sam-
fundshistorien - ikke subjekter abstrakt set, men netop subjekter
under - forefundne objektive betingelser - bliver den menneskelige
praksis at se som historiens drivkraft med erkendelse og tænkning
som momenter heri. Derfor bliver
om der kan tilkomme den menneskelige tænkning
objektiv sandhed .. i kke et sp@rgsmål om teori, men et
raktisk sp0rgsmål" (2. tese) ,
P-der
f~resvidere i 8. tese med, at
"samfundslivet er i sit væsen praktisk. - Alle mysterier,
der for1 eder teori en til mysticisme, finder deres rationelle
l~sningi den menneskelige praksis og i forstzelsen heraf",
hvilket afsluttes med den allerede citerede 11. tese, at filosof-
ferne hidtil kun har fortolket verden, men hvor det drejer sig om
at forandre den. Der er grund til at hæfte sig ved den 11. tese
endnu engang, ldet den eksplicit retter sig mod filosofferne
og dermed mod bevidsthedsfilosofi en som verdensansku else. Tages
tesen nemlig som et generelt - - samfundsmssigt udtryk for, at det
ikke drejer sig om at tolke, men om at forandre, vil det blot vzre
en ny form for bevidsthedsfilosofl, som Marx hermed ses at plædere
for, idet det så glemmes, at mennesket eller individet kun eks-
isterer konkret inden for en konkret samfundsmssig struktur, der
bevæges og dermed til stadighed forandres- af den menneskelige
praksis som sådan. Det enkelte individ eller individerne står altså
1
I
-- ikke uden for eller over samfundet med -- valqet om at tolke eller
-forandre: det og de eksisterer kun -1 den samfundsmssige udviklings-
- proces. (Og dette gælder også filosofferne, der tilsyneladende men
netop -kun tilsyneladende har et valg - om dette senere.)