Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

k
psykoanaiytiske indfaldsvinkel kunne åbne op for denne, hvorfor han
også i samme forbindelse udtrykker sit naturvidenskabelige håb:
"Selv hvor det psykiske ved udforskningen viser sig at være
den primre anledning til et fænomen, vil en dybere ind-
trængen en skanne dag vide at finde vej ens fortsættelse lige
til det sjæleliges organiske begrundelse. I de tilfælde hvor
man med vor nuværende erkendelse når frem til en psykisk ar-
sag, bar man imidlertid ikke af ovennævnte grunde fornsgte
en sådan" (s. 44).
Dette håb om "neurologisk reduktion" fastholdt Freud for eftertiden.
Men psykoanalysen havde fundet sine f~rste ben at gå på gennem studiet
af det ubevidste indhold i psyken, hvilket farte Freud til sin næste
grundlæggende antagelse: at det overvejende var af seksuel karakter.
Freud gik i gang med at udvikle en model over det psykiske apparat
(s. 423), hvor forholdet mellem de subjektive oplevelser og de objekti-
ve processer (af fysiologisk, neurologisk eller psykisk karakter) blev
den centrale akse. At blive/være subjekt for sit liv blev ensbetydende
med at biive/være bevidst om de objektive processers determinerende
rolle. Psykiske forstyrrelser er i overensstemmelse hermed objektive
processers ubevidste determination af de subjektive oplevelser. Freuds
psykoanalyse bliver en P metapsykologi, hvor det psykiske og det mate-
rielle farst rives fra hinanden og stilles op over for hinanden, for
så i et andet skridt at blive fajet hypotetisk sammen gennem en model
om det psykiske apparat.
To antagelser blev dermed centrale: for det farste antagelsen om psy-
kisk determinisme eller kausalitet, der gik ud på at ethvert psykisk
fænomen er bestemt af de forhold, der går forud; og for det andet an-
tagelsen om, at de fleste psykiske processer er ubevidste.
Sine videre ben finder psykoanalysen som bekendt gennem Freuds udbyg-
ning og stadige revisioner af denne model, der forlenes med begreber
inden for tre distinkte men indbyrdes forbundne dimensioner: begreber
om organiske dri fter (:dri ftstforien) , og begreber om dertil harende
personlighedssystemer og personlighedsinstanser (:personlighedstfori-
en), der omsstter og forvalter drifterne, og hvor igennem den menne-
skelige eksistens udspiller sig. Til grund for begreberneligger tre me-
tafysiske principper, der ligeledes udvikles gennem Freuds videre ar-
bejde: det akonomiske, der har at gare med dri fterne; det dynamiske,
der har at gare med driftsenergiens eksistensform - ubevidst, farbe-