Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I
1
(
lidelseshistorie. Men omvendt bliver det også kirken - især munkene -
der videreferer de grzsk-romerske ansatser til "videnskabssystemer"
som jura, filosofi og medicin. Allerede i 800-tallet oprettedes i
Salerno en "medicinsk videnskabelig h ~ skole" j af noql e italiensk e
benediktinermunke (Andreasen mfi 76, s. 7), hvor de beskzftigede sig
med både dyrkning af urter med påstået helbredende virkning og med
kirurgiske indgreb. I samme tidsrum indrettedes der også forskellige
klosterhospitaler, der tog sig af de forskellige epidemiske sygdomme
som spedalskhed mm.
Danmark får sine farste klosterhospitaler - Sankt J~rgensgårde - i
11-1200 tallet. Og i de folgende århundreder indrettedes også alminde-
lige hospitaler - Helligåndshusene - der tog sig af syge fattige og
l gamle (s. 11).Disse blev alene oprettet i de st~rrebyer, medens der
)
(
I
l
på landet ikke skete nogen zndringer i mulighederne for omgangen med
syge. Disse blev som hidtil passet og plejet i landsbyfællesskabet, b1
a gennem anvendelse af gamle husråd (:lægende urter, feberuddrivende
midl er, sammensætning af brzkkede l emmer, sårbehandling mm), der kan
ses som en slags foikemedicin, der blev udfert af mere eller mindre
l
selvbestaltede "kloge koner og mænd", der havde fået overleveret hand-
I
l leprocedurerne fra deres forfzdre/-madre. Folk emedicinen var så at sige
det daglige mdstykke til den udbredte religiase opfattelse af sygdom
(
som synd, som Guds straf, hvor erfaringsgrundlaget herfor var, at
relationen mellem betingelser, sygdom, intervention og sygdomsforl0bet
i det mindste stadig var tydelig eller begribelig ved ulykkestil~lde
I
l og ved cykliske værenssygdomme. Så nok rev religionen sammenhzngen I
mellem betingelser og sygdom fra hinanden, men den blev til stadighed
l! I
reetableret i forskellige grader i det daglige liv. Men konsekvensen
var, at nok. blev der st~ttetop omkring den enkelte ved sygdom, men
foregik som sådan ingen aktiv aktivitet omkring sygdomsforebyggelse,
eller indgreb i betingelser, der af mere generel karakter kunne
l i'der
antages at producere sygdom. Dette sidste gjorde landsbyfællesskaber-
I
ne m g e t sårbare over for de epidemiske sygdomme, idet der ikke blev
truffet nogen foranstaltninger her over for.
Det er med feudalismens almene udvikling, at terapi som tvangsover-
vindelse kommer på samfundsmassigt begreb: den personligt lidende
bliver passet og plej et (hvis det er muligt) i almen via anvendel-
sen af praktiske husråd, der i en eller anden forstand relaterer sig