Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

t
involverede er at se som en forbundsstrategimedens
forholdet mellem de involverede ved sidstnævnte går i retning
(jvf tidligere 5. 183 );
af instrumental forhold, hvor den enkeltes selvbestemmelse snges op-
retholdt eller varetaget på bekostning af andres - en strategi, der
bevidst grebet er en ren konkurrencestrategi. (For begreberne subjekt-
og instrumentalforhold se Holzkamp 79c, s. 13-19, hvor vi kan istemme
de præciseringer Holzkamp 90r i forhold til instrumentalforhold - her
særligt di fferenti eringen i kompromisser og kompensationer - omend vi
med ovenstående har sat en anden begrunde1 sessammenhæng end Holzkamps,
der kan kritiseres for at operere med objektivt givne mål, der blot
skal erkendes - fremfor at se dem som udviklede og udviklende af de
involverede, hvad de farst og fremmest er.)
l
i Det enkelte individ inden for et klassekollektiv - hvad enten dette l
er arbejder-, kapital- eller mellemiagskollektivet - eksisterer derfor
I i kraft af den situation, som dets klassekollektiv overleverer til
i
det, hvor miden denne situation gribes på kommer til udtryk i den
sammenhæng, som individet samfundsmssigt reali serer.
I
! &,
>
i
l
For arbejderklassens enkeltindivider eksisterer langsigtet eksistens-
opretholdelse alene gennem udviklingen af forbundsstrategi en som al-
I ment perspektiv. Og dette er problemet om, hvordan den klassemassige
l .
i medstilling finder praktiske ben at gå på gennem udviklingen af forl
bundsstrukturer i et horisontalt perspektiv, hvilket samtidig som det
i
i
l eneste kan overlejre og overvinde den almene individuelle modstilling.
Som sådan overvindes modstillingen derfor i samme grad, som socialis-
1
men udvikles gennem venstrefi~jens artikulering af sit almene per-
spektiv i konkret gestalt. Fællesnytten må bringe dem sammen som klas-
se.
I, Kapitalklassens enkeltindivider befinder sig her over for i en stadig
/ magtsituation o?er for arbejderklassens kopi talistiske afmagt. Denne
magtsi tuation er deres eksi stensmssige l evebr~d, og den kan som sådan
I kun fastholdes og udvikles gennem et taktisk forbund med andre med-
l
1 -P---
stillede klasseindivider, hvilket dog omvendt kun kan fastholdes for
den enkelte via udviklingen af en -konkurrencestrategi over for det
/
l alment modstill ede individ. Kapitalens enkeltindivider er derfor tvun-
l
i get til at udvikle modstillingen mellem individ og samfund (og dermed
også deres egen modstilling) i strategisk forstand, samtidig med at
l
I
I
d e i taktisk forstand må udvikle forbund, der sikrer et generelt over-
herredmmme over produktionsprocessen i kapital ens gestal t. Mao: kun