Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

More documents

Recommendations

Info

I i9 1l l benges udadvendte arbejde og interne stattemuligheder - findes et 1 ingenmandsland for altrueistiske, humanistiske, religiase organise- j1 1 ringer, der har det til fælles, at de ikke vil vide af at beskæftige i 1 i! sig med modsigelsen mellem det offentlige og det private - i hvert fald ikke i deres selv forståelse. Kapitalismens bevæge1 se er rig på opståelsen af sådanne privat-sam- !~ l1 fundsmassige sammenhænge, men vi skal ikke for £alge dem nærmere. Blot konstatere, at kapitalismen -m: være og stadig blive rig og mangfoldig l' l på dette område, idet problemer pga privatformen farst gribes sam- i I I ( i i g ' 1 fundsmæssiqt, når de offentliggsres - et greb, der enten kan medfare 1 i ændringer i offentligheden, eller en delegering af problemet til privat-kapitalen, til de faglige og politiske sammenhænge, eller ud i ingenmandsland. Hertil kommer så også den omvendte proces: midler, 1 I' gesom de kan s~ge samfundsmssigt almengjort. I' l i i Vi kan nu stille spargsmålet om, hvordan lidelsesbemestring ser ud under kapitalismen . Og dette er problemet om, hvordan terapi bestemmer sig selv som praksisform i den fordoblede form for samfundsmssig og i individuel reproduktion som kapitalismen repræsenterer. l Det foregående synes at pege i retning af, at det kommer til at dreje siq om -klassespeci fikke - terapibestemmelser - - hvilket synes at md- svare, at der på kapitalismens kulturelle overflade ikke eksisterer et overordnet terapibegreb, men kun divergerende bestemmelser af terapi (jvf kapitel 1). Men en analyse af individets eksistensfarm under kapitalismen vil vise, at der kun er tale om klassespecifikke tendenser, greb om, retninger og interesser i, hvordan terapi som sådan anskes og s0ges bestemt og bevaget på kort som på langt sigt. Vi ven- der os derfor farst mod individets almene eksistensform under kapitali smen . - Individets - eksistens i den -- politi ske akonomi Nok bliver individet med kapitalismens almene udvikling til barer af politisk- akonomisk e relationer, men det gar på ingen måde op i disse relationer. Det forbliver et levende vasen væsensforskellig fra, men d 1 også væsensforbundet med de materielle strukturer, der konstituerer (1 l I' l $1 i l samfundet; al ts5 en psykologisk personligh ed, der forval ter sit liv .
gennem bearbejdning af sine klassespeci fikke eksistensbetingelser. Men for kapitalismens statsliggorelsestendens har dette liv kun værdi i den udstrækning, at det indordner sig som anvendelig vare, dvs som udbyttelig merværdiproducent. Men denne organiserede kapitaliserings- proces af det enkelte individ lader sig på ingen måde gennemfore. Og grunden hertil er ikke farst og fremmest væsensforskelligheden mellem individ og samfund - som især dens fortalere inden for den Kritiske Teori har argumenteret for (se til eksempel U. Volmerg 77, der fikserer et "emancipativt minimum" (s. 33) for kapitaliseringsprocessen) - men af ren politisk og nkonomisk art, idet individet må veere "frit" eller m t e j et for at kunne fungere som vare. Så hvad der kan kapitali seres er al ene individets social e situation og sammenhæng. - Og den nedre grænse for dette er slet og ret privatindividet. Individet som privatindivid opstar i samme takt som kapitalismen etable- rer og udvikler sig. Til eksempel er det tidligere nævnte, at ikke alle individer blev privatindivider og dermed også offentlighedsper- soner med den forste borgerlige forfatning, idet der dengang blev knyt- tet formueklausul på det at være "borger". Men udviklingen siden har gjort det muligt for individer at traede i forbindelse med hinanden som individer - og ikke kun som klasseindivider. Og mere endnu: individets klassebestemmelse falder tilbage på individet selv. Men denne udviklingstendens - statsliggorelsestendencen - er kun den ene tendens, idet vi her over for også har tendensen til almen samfundsmssighed, hvor det kan siges, at dette kryds mellem tendenserne er såvel udgangspunkt som grundlag for klassekampen. Der for: nok producerer kapitalismen privatindividet, men det bringer også individet i forbindelse med andre individer, som det enten står i strategisk samme forhold (:bestemt social situation og sammenhæng) til, eller i et strategisk mdsat- rettet (antagonistisk) forhold. Og heraf også arbejderklassen over for kapitalen, hvortil udviklingen ogsa har indskrevet et mellemlag og et småborgerskab imellem. Med den statslige organisering af den okonomiske bevægelse er der imidlertid sat en væsensforsk ellighed omkring, hvordan' individerne som klasseindivider træder frem som klasse "fur sich". Hvor kapitalklassens organisering så at sige er indskrevet i den borgerlige stat, hvor kun kapital fraktioner, der onsker specifik varetagelse af deres særinter- esser, nodes til organisering, så er arbejderklassens individer konstant tvunget til at etablere og reetablere deres klasseorganisering - mere
Page 1 and 2:
TERAPI KALLE BIRCK-MADSEN KUA 1986
Page 3 and 4:
l ~ l , i , , FORORD: TERAPIREBET -
Page 5 and 6:
2.2: M a r x i s m i - Marx og dati
Page 7 and 8:
- det psykiatriske sygehusvæsens h
Page 9 and 10:
INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORI
Page 11 and 12:
spejle terapis egen proces - terapi
Page 13 and 14:
Det startede med forsaget på at fi
Page 15 and 16:
1 I ~ I Men uklarhederne her omkrin
Page 17 and 18:
Men for et års tid siden kom der -
Page 19 and 20:
i centrum som grundkategori for opa
Page 21 and 22:
sjælen". Det er derfor alene kolle
Page 23 and 24:
Lige så vel som der kun overleves
Page 69 and 70:
I I l som meningsfyldthed, tilpasni
Page 71 and 72:
somatiske og psykiske sygdomme, hvo
Page 73 and 74:
abstraktion: det er begrebsligt bes
Page 75 and 76:
umulighed, idet enhver abstraktion
Page 77 and 78:
! I ! l forbindelse og bevægelse,
Page 79 and 80:
den nuværende terapeutiske realite
Page 81 and 82:
emestring, og dennes fordobling Og
Page 83 and 84:
"Den ideologiske subj ektiverings i
Page 85 and 86:
genstande. idet formbestemmel sen e
Page 87 and 88:
I anden omgang kan vi konstatere, a
Page 89 and 90:
tivisme pá teoriplanet og til den
Page 91 and 92:
Kapitel 2.1: Marxismens identitet:
Page 93 and 94:
en eller anden forestilling, der m
Page 95 and 96:
O Ikke-marxi stiske -. .--marxismef
Page 97 and 98:
'* har de været hinandens poler ?
Page 99 and 100:
', , , radikalt nmdvendigt at gare
Page 101 and 102:
I 3. og 7. tese kommer Marx ind på
Page 103 and 104:
Endvidere må den szrlige samfundsm
Page 105 and 106:
l opgar med de tidlige franske komm
Page 107 and 108:
i Il individuelle forhold er blevet
Page 109 and 110:
C. erklærer mennesket for menneske
Page 111 and 112:
sociale strukturer, som det virkeli
Page 113 and 114:
hvad individet er "afhænger folgel
Page 115 and 116:
i I ! i I i i! i -. I I : ! De fors
Page 117 and 118:
!, k I" 2" (, 8, I netop i "stand t
Page 119 and 120:
idet betingelserne for at samfundsh
Page 121 and 122:
1 for det farste et udvidet/univers
Page 123 and 124:
"så snart denne transformationspro
Page 125 and 126:
idet de i produktudvekslingen sætt
Page 127 and 128:
I ( ikke ubevidst --historie, men n
Page 129 and 130:
i Vi kan nu åbne op for en bestemm
Page 131 and 132:
s5 de stærke fortsat kan profitere
Page 133 and 134:
og på den anden side var deres ind
Page 135 and 136:
pendant i Marx' bestemmelse af prol
Page 137 and 138:
l!, i( l l kapitalismekritik eller
Page 139 and 140:
;j Ij I I;: l li ( li I Il' 1 ' fi
Page 141 and 142:
klassekamp i statsformen for mennes
Page 143 and 144:
l l kompetent i forhold til sig sel
Page 145 and 146:
1 , 1 1 i Zen anden derimod er en h
Page 147 and 148:
l l Det farste om den niadvendige v
Page 149 and 150:
i j l; 1 ! ! li : l! : 1 : 1 ; , ,
Page 151 and 152:
1 1 ii I; 8 !I l l '1 , i l I t l i
Page 153 and 154:
"Det naturlige er selv historisk pr
Page 155 and 156:
l i ! i I Om selvsainfundsmæssigg0
Page 157 and 158:
samfundsmssiggarelse et centralt om
Page 159 and 160:
" I i Et andet trin hvor det psykis
Page 161 and 162:
Kapitel 3.1 : Antropogenesen: overg
Page 163:
se kan træde frem i sin nye kvalit
Page 222 and 223:
ved liv, men de har samtidig ingen
Page 224 and 225:
1 4 siges at vinde stadig starre fu
Page 226 and 227:
vinder imidlertid også nye træk m
Page 228 and 229:
mæssigt arbejde sættes de enkelte
Page 230 and 231:
og mangel på bestemte næringsstof
Page 232 and 233:
interesser og behov. Atypiske proce
Page 234 and 235: l i læres at leve med, indtil der
Page 236 and 237: logisk givne stressberedskab på de
Page 238 and 239: 1 Men i samme grad som denne sammen
Page 240 and 241: i ) ( 1 i I !1'- ' ( KAPITEL 4: SAM
Page 242 and 243: Den samfundsmæssige produktion - s
Page 244 and 245: 1 indledende feltbestemmelse af ter
Page 246 and 247: er faringer med relationen mellem s
Page 248 and 249: med- og indreflekteres i analysen,
Page 250 and 251: Il U noget, "svaqestes" arbejdskraf
Page 252 and 253: Men i og med den ritualiserede form
Page 254 and 255: ikke længere er underlagt naturens
Page 256 and 257: I udstrækning, at det har funktion
Page 258 and 259: de empiriske forhold ved lidelse, k
Page 260 and 261: i l l til de empirisk konstaterbare
Page 262 and 263: Men i og med dette så overgik ogs
Page 264 and 265: l l I nu bliver placeret hos indivi
Page 266 and 267: I den videre udvikling kommer det t
Page 268 and 269: Det blev -i kke den socialmedicinsk
Page 270 and 271: I på een og samme tid privatperson
Page 272 and 273: 1 Fcarst en almen bestemmelse af te
Page 274 and 275: I 1 mangel fulde og skrabelige orga
Page 276 and 277: forholder sig u forandret; og at sy
Page 278 and 279: klare, hvorfor staten griber ind ve
Page 280 and 281: I for at etablere en "sund" levevis
Page 282 and 283: l l,, sargelse") var man enten henv
Page 286 and 287: l I i ( l eller mindre på trods af
Page 288 and 289: I i I i lI ( l I l l I I i l l 1 '
Page 290 and 291: klassebetingelser. Så hvad der er
Page 292 and 293: 1 ) i I l i I i hele stilles på ho
Page 294 and 295: ( Ndr forebyggelse slar over i beha
Page 296 and 297: og med at sygdomsproduktion er et m
Page 298 and 299: sammenhæng ville lade teori og emp
Page 300 and 301: KAPITEL 5: TERAPIREBET.SOM SERLIG K
Page 302 and 303: Kapitel 5.1: Det psykiskes - afgræ
Page 304 and 305: Og dette kan viderefores gennem hå
Page 306 and 307: 1 ~ l i l I i l hvilket omvendt bet
Page 308 and 309: indgåen heri - hvorimod underkaste
Page 310 and 311: over produktionsprocessen skiller s
Page 312 and 313: selv og andre, og kan derfor kun ko
Page 314 and 315: l det er omendt: det er problemet o
Page 316 and 317: i som personlig selvbestemmelse. Ud
Page 318 and 319: i l I i i ! i 1 l l interesse i at
Page 320 and 321: da som udgangspunkt individets i so
Page 322 and 323: ~ I l 5: den kapitalistisk e produk
Page 324 and 325: 5.2: Terapi rebet som praksi sform
Page 326 and 327: l ! i ! : det bliver mere og mere u
Page 328 and 329: etableres, så negeres samtidig bet
Page 330 and 331: "Artikulation fra de herskendes sta
Page 332 and 333: i 1 l duelig bestemmelse af den mul
Page 334 and 335:
involver edes fæl1 es . arbejdsvi
Page 336 and 337:
pavi rk es OG hvordan osv osv. Og d
Page 338 and 339:
Her igennem ændrer den teraperede
Page 340 and 341:
Kapitel 6.1 : Den social-ori entere
Page 342 and 343:
l Hvad det er for "ak tive" behandl
Page 344 and 345:
1 l Det farste aspekt angår proble
Page 346 and 347:
l ~ ~ ~ ~ i ' i 1 i ~ i ~ ~ ! ansta
Page 348 and 349:
tage voksenpsykiatrien som den repr
Page 350 and 351:
(Det skal til faj es, at oligofrene
Page 352 and 353:
essourcemæssige problemer omkring
Page 354 and 355:
tionssyqdomme, der tidligere havde
Page 356 and 357:
i 10sende faktor som ved psykogene
Page 358 and 359:
i l i i i Det kan ogsi siges på de
Page 360 and 361:
l l i l i i l i 1 I ~ l l i l ~ l i
Page 362 and 363:
forholder sig til restriktiviteten,
Page 364 and 365:
. sig omkring almengjort sygdomsfor
Page 366 and 367:
terapeutiske udviklingstendens (jvf
Page 368 and 369:
i Den viden op mennesket, som Freud
Page 370 and 371:
vidst og bevidst - og det Ptopiske,
Page 372 and 373:
En neurose ser Freud nu som resulta
Page 374 and 375:
Totemgenstanden mener Freud er kara
Page 376 and 377:
2. fase. I den anden fase - der på
Page 378 and 379:
en "arkaisk arv", der videregives b
Page 380 and 381:
i den enkelte anden, bliver subjekt
Page 382 and 383:
G@res psykoanalysen i forlængelse
Page 384 and 385:
ÿ år d$/kommer til en kamp om udv
Page 386 and 387:
karakter af magt set fra individets
Page 388 and 389:
Kapitel 6.3: Den privat-eksi - sten
Page 390 and 391:
ti :i agerende (symbolsk) væsen -
Page 392 and 393:
Terapiinflation og inflation i tera
Page 394 and 395:
lettere psykiske lidelser. Og lige
Page 396 and 397:
I I i ved siden af det eksisterende
Page 398 and 399:
Kapitel G.3.1: Terapibevægelsen: t
Page 400 and 401:
strukturer - af de som ikke levede
Page 402 and 403:
l Ved "kritisk psykoterapi" vil ind
Page 404 and 405:
Inden for den ydre virkelighed - de
Page 406 and 407:
der bryder den "onde cirk,elV - alt
Page 408 and 409:
Terapi som ko11ek tiv styring. Hos
Page 410 and 411:
Det enkelte individs aktive vi rkel
Page 412 and 413:
Terapi som teknik til at handl e nu
Page 414 and 415:
kvinder mv tages op. Bevidstg0relse
Page 416 and 417:
evidstgorelse af ubevidste folelser
Page 418 and 419:
Kapitel 6.3.2: Behandlerbevægelsen
Page 420 and 421:
kan afkrzftes. Men nyere unders~gel
Page 422:
! ! 1 ! 1 I ~ I l muligheden for at
show all

Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?