Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
det er omendt: det er problemet om, hvordan den enkelte ofres på
fællesskabets individuelle alter. Dette problem har mange navne. Fou-
cault bestemmer det til eksempel ud fra dikotomien fornuft og ufornuft,
hvor industrialiseringens udvikling betyder, at fornuften sejrer over
ufornu ften, der ekskommunikeres fra "fællesskabet" gennem udelukkelsen
og indespærringen af "vansindet" (Foucault 83, s. 9). Men dette er mere
en £alge a f a fmagtsproduk tion end dens grundlag ; fornu £t-u fornu ft er
ikke en almen-historisk kategori, men en restriktiv reproduktionslogik
under bestemte betingelser. "Vansindets" ekskommunikation er derfor
I
den kapitalistiske stats opsamling af eget nadvendigt produceret af-
faldsprodukt. Sygdom er nok hver enkelts ejendom som atypiske livs-
kriser - men at det psykiske også har sygdomskarakter: dét er en ana-
-
kronisme, der kun kan forstås, hvis mennesket i sig selv bliver en
forstyrrende faktor for den bestemmende magt over produktionen.
Kapital formen: fordoblet fremmedbestemt produktion af livsforholdene.
i Og psykisk lidelsesbemestring som samfundsmssig og individuel instru-
i
1
i
mentali sme: ko11 ek tiv afmagt.
Ca hver sjette af os (Stramgren 76, s. 13) er i dag så meget et affalds-
produkt af vores produktionsbetingelser, at psykiatrien får kompeten-
ce over vores liv i et kortere eller langere tidsrum for behandling
heraf. Hertil kommer så, at 30-40% af alle henvendelser til det soma-
l
1 ti ske sygehusvasen (prakti serende lager og hospitalsindlæggelser) har
i klare psykiske indikationer, men som der ikke reelt stottes op omkring
1 . i perspektivet en overvindelse heraf. Og hertil kommer så, at h-
l
det kommer til en psykiatrisk behandling, så kan det konkluderes
"at med de nuværende behandlingsformer kan der ikke kompen-
l seres for den forvarring, der under visse betingelser ind-
l
i træder i det psykiske handicap" (E. Kormendi 75, s. 30).
l Eller mao: bliver man bærer af psykisk e problemer, så er behandlingsmulighederne
således beskafne, at ens kollektive situation og sammen-
I
i
~
l
hæng tenderer at blive forværret. Hertil kommer så også, at psykiske
forstyrrelser - deres antal og art - noje er relateret til bestemte
sociale livsbetingelser. Psykoser som sådan mest udbredt i arbejder-
klassen, neuroser i mellemlaget; at 2-3 gangen så mange kvinder som
mnd lider af depressioner (Kelstrup 83a, B.L. Andreasen 80 og 0.
Rasmussen 83) osv osv. Men også at de anvendte behandlingsformer klart
l
i relaterer sig til karakteren af den sociale situation og sammenhæng: