Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

' 1 udefra, si er tilstanden betinget af sig selv - og kan (og må) f~lge-
I l
lig pivirkes ad mekanisk ve] !
l 1
1; 1 Som med al anden ideologi, så bunder de i den abstrakte syntese af
! i fordoblingen af samfundshistori en i samfund og stat med dettes altid
i l
1; ~ nærvaorende form for social praksis, hvor den enkelte stilles afmægtig
i, l
i l1 !,
i
over for magten. Men at de trader frem som selvstændige arbejdsvirk-
so~hedsformer under personliggjort 1edelse - gennem psykiatere og
psykoanalytikere 3 terapeuter - som kontrollen og herskabets mder
i~ og fader af den menneskelige psyke ihvad religionen klarede i klasse-
1
l !
1 l
~
1
individuelle
i
i
samfundsformen), er betinget af opståelsen af det fritstiende og frit-
stillede individ under staten (hvad kapital en klarer i statsformen) .
Men da dette "abstrakte individ" (Seve) altid er et klassekollektiv-
individ i bevægelse, så er det restriktivt samfundsmssige greb om det
klassemennesk e i sygdomsmesslg og terapeutisk forstand
langt fra udt~mmende bestemt med psykiatri en og psykoanalysen. Faktisk
er det f0rst startet.
l l
1 /Hvor vi med psykiatrien har med "indespærringsst0tte" og med psyko- l
analysen med "forandringshjælp" at gare, så er de stadig uforbundne
i deres samfundsmæssige fundering, hvorfor de også må kunne forbindes
1 på abstrakt måde, der modsvarer et bestemt abstrakt individuelt klas-
: l semennesk e. En ny ideologisk konstruktion af terapi rebet må n~dven-
'
8 l
li 1
8
l!
i'
j i
i, j Il 1
,
Idigvis produceres - hvis statsligg0relsestendensen konkret sætter sig
Iigennem i klassekollektiver, eller oploser klassekollektiver i "rene"
I
individer.
Og denne tendens ved vi fra tidligere sætter sig igennem fra 1950'erne.
Og det er da også fra dette tidspunkt, at der virkelig sker hran-
dringer og kommer bevægelse i området for psykisk sygdomsbehandling
og terapi .
Og hermed bringes vi - af kapitalhistoriens egen logik over for sam-
fundshistorien - over i vores tredje restriktive terapitendens: den
privat-eksistenti elle udviklingsbevægelse. Og dette er ikke andet end
den form, der foregår de to andre former (:psykiatrien og psykoana-
lysen), men som nu træder frem i "ren" social form.