Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I
1
i
1
l
(
I (
)
selv aldeles upraktisk, og slet og ret en befzstelse af deres under-
trykk else gennem andre. Med and-materi e-distinktionen er vi inde i det
tankemzssige grundmanster, som vi tidligere har kaldt den bin~re kode,
og bestemt som bevidsthedsfilosofiens grundlag (jvf tidligere s. 70 )
Og det kan da neller ikke undre at dennc tankeform opstår med klassers
opstaen - og soni et redskab for de ulykkeliqe sjzle, der kun har deres
46
bevidsthed at s0qe livets rrening igennem. Karakteristisk er imidlertid
det almene forhold, at den binere kode kan ses som en bestemmende
l
dimension ved det atypisk e praks1 sforhold, der kan karakter1 seres som
P-
Plidelsesbemestring - modsat det idealtypiske der har med sundhed og
typisk udfoldelse af verensfylde at gare - Tor netop her har man at
90re med ~robl emet om, hvad der kan vei~de/overvincle -- den individuel1 e
betingethed af eksistencbetingelserne, hvor kraften hertil -kun kan
itornme fra andre planer ved den mennesk elig e eksistens' vekselvi rknings- I
fornold med omverdensbetingelserne end fra betingetheden selv. Tznkning
i den binere kode er derfor betingethedstankning, der ikke af egen
-.
kraft kan formulere bevidst formidlede indgreb i betingelserne - kun
udlevere sig selv hertil og til betingelsernes virke med een, som det
b1 a kommer til udtryk I antikkens sundhedsregel om "underst~zttelse
af naturen"
1 Terapi vinder ----p
nye trzk: tvangsovervindelse som enkeltstaende lidelses-
bemestring gennem egne klassebetingelser.
Sp0rgsmålet er nu, hvad vi kan sige at denne samfundshistoriske neye-
1 ring al samfundsformen med klassesamfundsformens opståen betyder for 1
1 den almene terapeutiskepraksisform som kollektivvaretagelse afper-
sonlig lidelse.
l
l
l
F~rstog fremmest må vi konstatere, at det med klassesamfundsformen
ikke lanqere er muligt at tale om kollektiver i forbindelse med hin-
anden, men kun om stammerjlande/statssamfund, der ligger i et udbyt-
ningsforhold til hinanden. Dette er den tidligere nævnte spaltning af
samfundshistori en i "spontan form for verdenshistorisk samvirke mellem
individerne" p2 den ene side, og på den anden side "klasse- og stats-
for111 for verdenshistorie" (jvf tidligere s. 100 -101). Og det kommer
derfor også til en spaltninq af den terapeutiske praksisform, der
overordnet må betyde at sygdomsforebyggelse kun kan finde sted i den