Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

så gelder det ogsi, at den måde som den terapeutiske funktion for-
valtes p5 af de involverede individer på den ene side er medbestem-
-mende for udviklingen i den total samfundsmssige reproduk tionsproces,
i '.
og på den anden side er udviklingen heri bestemmende for, hvorledes
terapi som moment heri kan bevzge og udvikle sig gennem bearbejdning.
Dette betyder for det farste, at en historisk-logisk oparbejdning
af terapi må foregå i relation til- udviklingen i det almene individ-
samfunds-forhold; og for det andet at grundformen for terapi ma
ses - og funderes - som et konkret udviklingsprodukt af almene
bestemmelser for den samfundshi storlsk --p e udviklingssammenhang. Altså
alt i alt at de historiske former for terapi må ses logisk forbun-
det med udviklingen i somfundshi stori en.
Den samfundshistoriske ------------ udviklingssammenhæng som overgribende medium
for analysen af terapi.
Vi stilles derfor nu over for at bestemme den totalsamfundsmssige
reproduktionsproces. Og de samme krav, som vi har stillet og må
stille til en videnskabelig bestemmelse af terapi, må også gslde
h er.
Summerer vi i farste omgang det indtil nu udfoldede videnskabssyn
op, så kan vi - med formuleringer fra Marx - slge, at vi pi den
ene side kun kender "en eneste videnskab, den historiske videnskab"
(74a, s. 231, men på den anden side er historien en historie -i
historien, hvorfor videnskab er bestemmelse af den form for historie,
som genstanden for videnskab selv antager. Vi får derfor flere
-former for videnskab, der som faollesbestemmelse har, at de er videnskaber
i den grad de spejler "den ejendommelige genstands ejen-
dommelige logik" (78, s. 296), dvs historisk-logisk bestemmer,
hvordan genstanden bygger sig op, udvikler sig og konstruerer sig
selv i det udviklingsperspektiv, der er ejendommeligt for den. Den
absolutte erkendelse eller bestemmelse af en genstand findes altSS
ikke - ej heller som perspektiv for videnskab - idet en genstand
er i stadig bevægelse, forandring og udvikling; men kun erkendelse
og bestemmelse, der i stadig starre grad perspektivisk spejler
- - - -
genstandens eget perspektiv; - det er også kun her igennem, at der
kan gribes bevidst ind i genstandens bevzgelse og udviklingsperspek-
tiv.
-