Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

sættes en absolut - og ubegrundet, nærmere fundamentalt falsk -
klaft mellem teori og empiri, men som det videre hedder:
"Bestræbelsen på at gare teorien og empirien perfekt og
forene dem truer igen og igen med at gare én ude af stand
til at handle. "Perfektionisme" hedder det i dagligspro-
get. Den skyldes formodentlig en overhalet forskningskon-
ception, hvor den enkelte skriver sin bog, i stedet for
at fremsætte nogle viderefarende forslag, der bygger på
andres arbejde" (s. 37).
Dette "aflad" - som tænkningen her tilbydes til at forbiga det
indre forhold mellem teori og empiri - er imidlertid problematisk,
da det farer til videnskabelig vilkårlighed (jvf Holzkamp 79).
Omvendt er "afladet" nadvendigt i bestræbelsen på at finde nyt i
gammelt og lade sig overraske af det konkrete, se nye forbindelser
heri osv osv. Og i forlængelse heraf kan man sige, at erkendelsec-
mssige fremskridt netop begrunder sig i, at indhastede forsknings-
resultater pa eet område muliggar at se tilstadende områder, mere
specifikke dele inden for samme område eller den for området over-
gribende sammenhæng pi en ny og mere adækvat måde.
Overvindelsen af den videnskabelige vilkårlighed har derfor som
sin modpol den nadvendige frihed til vilkårlighed, for kun her
igennem er det muligt, at en kategoriel bestemmelse - der som det
-
eneste muliggar en langsigtet bevidst bemestring qua overvindelsen
af vilkårligheden - kan - komme på hajde med sin genstands mest udviklede
r eproduktionsniveau . Dette er både et forskningsmaosigt
begrebsbygningsproblem, men det er ogsb et aktual-empirisk "over-
raskelse~"-problem. Og denne dialektik er der for væsentlig at fast-
holde både på det historisk -empi riske og på det aktual-empi ri sk e
niveau, når målet er -.videnskabelige -- fremskridt.
Men et fremskridt i erkendelsen er kun et videnskabeligt fremskridt,
når deri indre sammenhæng mellem forskellige områder kan tematiseres
mere adækvat end tidligere. Det væsentlige er altså, at indhastede
forskningsresultater kan/må give effekt helt tilbage i selve det
tilgrundlæggende forskningsparadigme og tvinge en indre u d b m
- evt ændring - igennem, således at paradigmet i starre udstrækning
adækvat spejler sit genstandsområde. Forbigås dette, så vil ny
erkendelse fra et område kun kunne transporteres abstrakt til andre
områder, hvorfor tænkningen/erk endelsen/videnskaben lukker sig inde
i en overfaldeforståelse og dermed udleverer sig selv til konstruk-