Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i~ i1 (..~
I
i
1
i
logik af ydre tvang og indre "frivillig" indordning udvikles. Og i
samme grad som feudalismen opl~ses træder staten direkte ind i denne
logik, hvor "fællesskaberne" på sin side kan slippe noget af sin del,
medens den åbent isolerede enkelte på sin side bevæger sig ind i en
statslig sfære til tvangsarbejde, og eventuelt her vælger at sige fra
til endnu flere kompromisser: de har netop vist sig aktivt uvirksomme,
intet at miste mere overhovedet, kun sig selv ved flere kompromisser;
og de "afsindige dårer" er blevet skabt. Dette råmateriale organiseres
nu af lægevidenskaben, der i psykiatrien får statslig kompetence til
at definere det som syqt. Et sygt system på vej mod sin endelige syg-
dom: kapitalismen. Hvad der går forud herfor er ikke længere blot
samfundsmæssig afmagt (som moment i dimensionen af social belastning)
med folgen af psykisk lidelsesbemestring som kollektiv og personlig
isolation; men det er med klassekampens udvikling psykisk lidelsesbemestring
som socialt og individuelt fjendskab, idet det fra oven -
via ydre magt - fremmedbestemte produktionskollektiv lwer denne frem-
medbestemthed ud gennem undertrykkelse af hinandens forsog på udvik-
lingen af samfundsmæssig selvbestemmelse. Samfundsmæssig afmagt re-
præsenteres nu som klassemæssig afmagt. Dette giver sig også ud fra,
at ingen klasse her kan træde frem som almen klasse - men kun som ny
klassemagt.
Af det foregående skulle det nu også være fremgået, at det er de
konkrete produktionsbetingelser, der producerer de "psykiske" former
for lidelsesbemestring. Det er brudt filleshed, der kan reproducere
sig restriktivt gennem fællesskabets ritualisering af de sociale om-
verdensforhold over for den isolerede enkelte og dennes - på kort sigt
funktionelle - benægtelse af egne psykiske processer/funktioner fra
virksomhedsplanet - en proces, der historisk mere og mere produceres
og reproduceres inden for produktionsbetingelser, der i sig selv er
brudte (og derfor bliver også den individual-historiske samfundsmæssig-
gorelse til kvali fikation, socialisering, socialisation, opdragelse
mv - kært barn har mange navne, når hvert enkelt individ skridtvis skal
indnves og indnve sig i at fungere typisk inden for atypiske produk-
tionsbetingel ser) .
Kategorierne "rasende gale", "afsindige dårer" - og fra nu af "psykisk
syge" - er derfor på ingen måde typiske produktionsformer; men alene
1 typisk restriktive reproduktionsformer for historisk betinget (klasse-)
l ko11 ektiv afmagt. Som kultur fænomen er "psykisk" lidelsesbemestring
i derfor heller ikke et problem om den enkelte "psykisk" bestemte person;