Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

KAPITEL 1.4: Terapi som historisk udviklet realitet.
V1 står nu med en feltbestemmelse af terapi (]vf s.43 ). Og pro-
blemet er derfor for os nu overgangen fra feltbestemmelse til
genstandsbestemmelse,
- dvs til et begreb om realiteten terapi.
--- Fra overbegreb til kategori el oparbejdning.
-.
Indfaldsvinklen til en losning af dette problem må imidlertid
allerede været givet i kraft af, hvordan vi indtil nu er gået til
værks med terapi set som fænomen. Og her finder vi, at feltbe-
stemmelsen af terapi er oparbejdet inden for den undersogelses-
sammenhaing , hvor terapi fænomenet er forlenet med en "iboende
tvedeling" (jvf s. 8 ) , idet vi i vores analyser har anvendt
forlenede terapibegreber. Konsekvensen heraf var netop, at det
forblev ubestemt, hvad de forlenede terapibegreber konkretiserede
qua at forlenede terapibegreber kun kunne afgrænses - eller af-
grænse sig - fra hinanden som konkurrerende og/eller supplerende;
og det var netop dette "ubestemte", som vi sogte et begreb om.
Dannelsen af dette begreb bestemte vi i forlængelse heraf som
problemet om abstraktion.
Overgangen fra feltbestemmel se til genstandsbestemmelse er der for
den abstraktionsproces, der forer vores feltbestemmelse over i
et begreb om terapi som realitet. Og denne opgave er også iden-
tisk med at bryde det ned, som byggede tvedelingssammenhzngen op
for os. Men her ud over har felthestemmelsen dog en slags værdi
i sig selv, idet dens bestemmelser er at se som aktuelle konkre-
tiseringer af det (:det ukendte), der g0r et fænomen til en tera-
peutisk realitet. Og som sådan fortzlles vi noget generelt om,
hvordan terapi eksisterer i den nuvzrende samfundsmæssige og
individuelle reproduktionsproces. m-+c@& 4
L +, &~-teknt.L
Tvedelingssammenhangen - som vi altså er stillet over for at bryde
ned - finder vi blev bygget op som en konsekvens af, at vi ikke
stillede os tilfreds med de forskellige bestemmelser til det "rene"
terapibegreb: at terapi er noget, der gores med en ændringshen-
sigt, altså formdlsbestemt; og dette også særligt i forhold til