Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

en eller anden forestilling, der må indf~reshinsides enheden selv,
hvorfor konsekvensen vil viere en bevidsthedsfilosofi, idet alt
--
bliver gjort til problemet om den rigtige eller sande bevidsthed -om
det eksisterende. Og denne bevidstheds-diskurs kan endvidere ikke
begrundes i andet end i de udgangspræmisser, som i forvejen ikke
begrundes i genstanden selv.
En sådan bevidsthedsfilosofi m& logisk kunne antage to former:
meningen må enten ses som iboende samfundshi storien, hvilket betyder
en teleologisk historieopfattelse, der i sidste instans kun kan be-
grundes gennem antagelsen af en "skaber" hinsides historien selv
eller som "er sin egen historie", eller SOK en skaberakt fra det
enkelte individs (eller menneskets) side, Ken hermed bliver sam-
fundshistorien individets eget værk og identisk med dets anvendel-
se af begreber/kategorier. Bevidsthedsfilosofien havner hermed
--
enten i en obj ektivistisk - samfundshistorien som udelukkende
(forudjbestemt - eller i en subj ektivistisk opfattelse - samfunds-
historien som individets bestemmelse. Og obj ektivisnm og subjekti-
vismen er dermed også at se som hinandens abstrakte negation: det
erkendende subjekt lægger enten meningen uden for sig selv, og ser
i forlaengelse heraf sig selv som en blot og bar virkeligg~relse
heraf, eller lader sin egen virkeligg0relse projicere ud som sim-
pel selvvirkeligg~relse. Fæl1 es bliver en dualistisk verdensansku-
else (jvf også U.J. Jensen 79).
Ovenstående bevidsthedsfilosofiske vej - som finder sit reneste
udtryk hos Hegel i hans objektive idealisme - kan vi ikke anvende,
idet forestillinger er virksomme individers forestillinger om deres
konkrete stofskifte med naturen. Og med Marx kan vi sige:
" f orestillinger, som disse individer gor sig, . (. .) . enten
angående deres forhold til naturen, eller angående deres
forhold til hinanden, eller om deres egen beskaffenhed. Det
er indlysende, at i alle disse tilfelde er disse forestil-
linger det - virkelige eller illusoriske - bevidste udtryk
for deres virkelige relationer og virksomhed, deres pro-
duktion, deres samkvem, deres sociale og politiske organi-
sation. Den modsatte antagelse er kun mulig, nvis man for-
uden de virkelige, materielt betingede individers ånd -forud-
sætter en szrskilt ånd" (Marx 74a, s. 33. Vores fremhævelsei
,