Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I den videre udvikling kommer det til en integration mellem den prak-
tiske (kirurgiske) og den teoretisk e medicin (humoralpatologi en), idet
de nu formidles igennem et tæt forhold mellem kongen, kongens livlæger
og universiteterne. Og en statslig monopoliseringsproces af sygdoms-
begrebet finder nu sted. Dette kommer b1 a til udtryk i den farste
danske medicinal forordning (1627). hvor der fra statslig side blev
ind fart kontrol med, hvem der kunne prakti sere som bartskærere (Elmer
79, s. 40). Og senere - i 1784 - blev bartskærer faget indfort på uni-
versitetet med oprettelsen af det kirurgiske akademi ved siden af
det medicinske/teoretiske.
Den teoretiske medicin råder frem til dette tidspunkt ikke over egent-
lige handleprocedurer over for sygdom. Der var godt nok blevet uddannet
læger ved universitetet siden 1500-tallet, men den teoretiske diskurs
var skolastikken, der blev bragt i anvendelse på Hippokrates' lære,
og dennes "videreudvikling" af romeren Galen, hvad der gjorde prak-
tisk e tiltag over for sygdom til udelukkende et sp0rgsmål om diagno-
sticering og kategori sering af sygdoms forlab mhp d0d eller "spontan"
egenhelbredelse (hertil kom dog praktiske husråd, men disse var i for-
vej en kendt af almuen). Den distriktslægeordning, som den enevældige
konge ind forte i 1700-tal1 et, hvade derfor heller ikke nogen umiddel-
bar effekt for syge. Men den er med til at gore sygdom til et læge-
videnskabeligt område med en tilsvarende miskreditering af folke-
medicinen til £019 e.
I perioden fra 1784 og op til midten af 1800-tallet fuldbyrdes det
lægevidenskabelig e sygdomsmonopol, der finder et forelabigt punktum
med oprettelsen af den lægevidenskabelige eksamen (som vi kender den
i dag) i 1839. Og få år senere oprettes også det lægevidenskabelige
fakultet gennem sammenlægning af det medicinsk e og det kirurgisk e
(jvf ~ndreassen mfl 76, s. 79).
Indbundet i denne konstitueringsproces er - som en betingelse herfor -
naturvidenskabens udvikling efter reformationen. Galilei (1564-1642)
markerede her et vendepunkt, idet han indfarte eksperimentet i fysik-
ken, og dermed bereder en overgang fra viden i form af naturbeskrivel-
se og kategorisering til en viden -om naturen i form af Qsiske lov-
mæssigheder. Og historisk kommer Galilei til at danne udgangspunkt for
det positivistiske videnskabsideal, der også inden for psykologien i
det 20. århundrede knæsættes af behaviorismen. Men det var farst den
videre udvikling inden for fysikken og biologien (opdagelsen af blodets