Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

;j
Ij I
I;: l
li (
li I
Il'
1 '
fi l
I
I
genstand, så er den ikke kun apolitisk - hvilket selv er en form
for politisk stillingtayen - men den er heller ikke videnskab. H.S.
Jensen (79) formulerer dette fra den politiske side saledes, at
marxismen kun kan blive "politisk potent, hvis den er objektiv"
(s. 51) - hvor det objektive netop er partitagen for genstanden.
Det politiske kommer altså ikke ide fra, men inde fra - fra viden-
skaben selv. Og neraf fmlger, at partitaqen for proletariatet,
socialismen og verdenskommuni smen er en fnlqe a f marxi smens viden-
skabelighed - en videnskabelighed, der kommer til syne hos Marx j
samme grad som hans kritik af eksisterende teorier om det politiske
og det okonomiske formar at overvinde selvmodsigelser, blinde plet-
ter og paradokser heri, der star i vej en for en afd~kning af den
"ej endommelig e genstands ejendommelige logik". ileraf folger ogsa,
at det videnskabelige ikke kan reduceres til de: politiske, til
dens partitagen for bestemte samfundsmæssige grupper el1 er klasser.
Partitagen for proletariatet er til eksempel - også hos tlarx - ikke
en parti tagen for det eksisterende proletariats politiske selvub-
tryk, men det er primært et strategisk -- begreb for hvorledes den
eksisterende totali tets modsigelser alen e kan lose sig p2 en almen-
gjort måde.
Af ovenstående f~lger også ihkompatibiliteten mellem videnskab p2
deil ene side, og på den anden side det normative, det moralske eller
det vzrdimassige.
Bestemmes videnskab nemlig i forhold til værdier - enten som fravær
af værdier som i positivismen eller som grundlag herfor som i her-
meneutikken/fænornenologien - s2 kan genstanden for videnskab kun ses
som objektiv respektivt subjektiv bestemt - og ikke som een i sig
selv udviklende -- real bevagelse med et bestemt udviklinqsperspektiv
gennem de involveredes praksis. Dette kan også bestemmes på den måde,
at en bestemmelse af videnskab i forhold til værdier indfcjer et
mellemled -- mellem på den ene side sztten og ophævelse af de m3dsigel-
ser, der spejler genstanden, og på den anden side genstanden selv.
der falder uden for sin egen - bestemmelse, -- hvorved bestemmelsen af
genstanden - dennes adaitvans og væsentlighed - forbliver ubestemt.
Grundlaget for en reflektion af dette "mellemled" som moment af gen-
standen mangler ganske enkelt, hvorfor partiskheden er sat allerede
-p- -inden
den videnskabelige erkendelse.