Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

ejendommen - simpelt udtrykt som råderetten over fremmed arbejde -
udvikles og lcasrives ud fra den fælles kooperative produktion af
livsforncadenhederne, så forlenes -samfundshistorien samtidig med en
fremmed samfundsmæssig magt: staten. Med privatej endommen bliver
fællesskabet illusorisk, særinteresse træder op mod særinteresse.
Og staten opstår som sagsforvalter af det illusoriske fællesskab.
men fastholder hermed samtidig fellesskabet som illusorisk. Den
samfundshistoriske produktion af livsforncadenheder foregår nu
ikke lengere under de forenede individers kontrol, men under sociale
magter, der på den ene side stiller fzllesskaber op mod hinanden
som stater, og som på den anden side stiller fellesskabets individer
op mod hinanden som klasser. I staten udtrykkes der derfor en dobbelt
hnktion: udadtil som arsvar af egne lokale/nationale interesser; indadtil som
brsvar kr de rådeide ejadomskrhold, cg herme3 direkte af de &sisterade mgt-
cg udbytningskrhold.
Med statens opståen spaltes samfundshistorien i en "spontan verdens-
historie" som samvirket mellem stater på den ene side, og på den
anden side i samvirket mellem klasser i staterne. Og det er inden for
disse former at arbejdet udvikles. Dette betyder, at menneskenes
stofskifte med naturen og med hinanden kun udvikles i den udstrsk-
ning, at det tjener - eller kan tjene - de involveredes særinter-
esse, netop qua privatejendommen som grundleggende ramme. Men med
udviklingen af arbejdet udvikles også arbejdsdelingen - dog grund-
læggende inden for- arbejdsdelingen mellem materielt og åndeligt
arbejde - og nye grupper/klasser træder frem på den historiske scene,
hvilket med farer en ændring af de givne ejendomsformer, der ligeledes
farer til ændring i den givne statsform. Disse virker omvendt til-
bage på udviklingen af arbejdet - en proces, der finder sin nuværende
form med modsigelsen mellem kapital og arbejde, hvor privatejendommen
nu træder frem i szrskilt form som penge (om pengekategorien senere).
Den samfundshi storiske udvikling A
kan derfor beskrives som en udviklingsproces, der sætter sig igennem
1.at
Dette betyder på ingen måde,
menneskene er udleveret til et overgribende subjekt, men kun at
de producerer deres liv inden for en form, hvor det er styrkefor-
holdet mellem klasserne, mellem samfundets basis og overbygningens
statskarakter og mellem staterne indbyrdes, der er bestemmende
for den samfundshi storisk e udviklingsproces.
Ud fra Marx bliver kapitalismen den sidste klassesamfundsformation