Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

da som udgangspunkt individets i solation i en tilstand af ori enterings-
lczshed (jvf tidligere s.287 ), hvor det kollektivt-sociale eksisterer
som en magt over individets situation, som det ikke kan undslippe en
forholden sig til. Og i den grad at dette dobbelte problem - problemet
mellem individet og det sociale, og individet som sit eget problem -
-
må lases (eller s~ges l~st) inden for rammerne/betingelserne træder
b
en konflikt frem, der grundlæggende kun kan lases restriktivt gennem f
de involveredes gensidige benægtel.se af hinandens samfundsmæssige interesser/perspektiver;
og her igennem bekræftes omvendt de involvere- ff
des samfundsmæssig e interesser/perspektiv er som privatinteresser. De t
involverede stilles nuover for hinanden inden for rammerne som afmg-
tigt isolerede fra hinkinden, hvorfor vi også kan sige at den samfunds-
mæssige og individuellp instrumentali sme her reproduceres som person-
liggjort afmagt for den direkte ber~rte. Og afhængig af den ydre magts
l
karakter og dettes pres, samt af de indre ressourcer og interessemod-
sigelsers karakter og styrke for kollektivgruppen, så kan denne re-
striktive form viderwdvikle sig til de typer af restriktivitet, som vi
kender fra klasse- og samfundsformen: klassemæssig afmagt som "socialt
og individuel t fj endskab" (s.277 - 84 ) og samfundsmssig afmagt som
"kollektiv og personlig isolation" (s.272 -77). Men da disse restrik-
tive former udvikles på grundlag af kapital formen er der ikke tale om
simpel rekapitulation af logikkerne, men snarere om udviklende konkre-
tiseringer på basis af ligeledes udviklede konkrete samfundsmassige
betingelser og af det kollektive som personlig greb herom. Terminolo-
gisk skal vi tage hajde for dette ved at tale om klassemassig afmagt
som kollektivt selvfj 4dskab og for samfundsmassig afmagt om samfunds-
massiggjort isolation - begge at se som konkretiserede restriktive
logikker for reproduktionen af afmagt under kapitalismen.
Men hvorvidt og i hvilken grad at denne udviklingslinie af restrikti-
vi tet med n~dvendigheden produceres og reproducer es er grundlæggende
bestemt af udvikling en i de konk ret-hi stori sk e forhold, samt hvor1 edes
disse gribes og bemestres af de involverede, så derfor er udviklings-
linien kun at se som den restriktivt mulige under kapitalismen i for-
hold til personliggjort afmagt i samfundsmæssigt inkompetente struk-
turer af (klasse-)kollektiver, hvor den som sådan er at bestemme som
den stadige skærpelse af modstillingen mellem individ og samfund i for-
men individern es l~srivelse og henvisthed til det sociale.