Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

en
"rodsigelse mellem det enkelte individs eller den enkelte
families interesse og den fælles interesse hos alle de
individer, der har samkvem med hinanden" (s. 41).
Denne modsigelse mellem den ssrlige og den fælles interesse er for
Marx det farste historiske eksempel på at noget, der er udgået fra
samfundet - nemlig virksomhedens arbejdsprodukter - kan etablere
sig som en fremmed magt, der stiller individerne over for hinanden.
Men centralt er netop, at denne modsigelse også må finde en samfunds-
mssig form at bevaege sig i, hvis ikke samfundsenheden skal oplase
sig selv. Og historisk må vi konstatere, at den form, der har over-
levet,-ikke er den form, hvor under produktionens "materielle slaver"
oplaste privatejendommen igen ved at re-integrere det åndelige
arbejde i selve produktionsprocessen. Men at det der imod blev
- " fæl1 es interessen", der, som selvstændig skikkelse i formen stat,
, -
etablerede sig
"adskilt fra de virkelige enkelt- og fællesinteresser og
tillige som illusorisk fællesskab, men altid på real basis
af de bånd, der eksisterer i ethvert familie- eller stam-
mekonglomerat - såsom fielles blod, sprog, deling af arbejdet
i starre målestok og 0vrige interesser - og især .. på ba-
sis af de allerede ved arbejdets deling betingede klasser,
der udskiller sig i enhver sådan menneskehob, og hvoraf
den ene behersker alle andre" (s. 42-43. Vores fremhævel-
se).
I staten emanciperer privatej endommen sig mao som fremmed samfunds-
mssig magt (jvf også PIT 79, s. 180). Og hermed tvinges produk-
tionen af livsforn0denheder ind i en fremmedgjort form, hvor in-
dividerne ikke længere i fællesskab producerer deres historie sammen.
Som historisk drivkraft træder modsigelsen/-erne mellem de for-
skelligt materielt betingede klasser frem, hvor overbygningen nu
i formen stat bliver det medium eller den organisationsform, hvor
igennem de " fæll es" samfundsmæssige forhold politisk bemestres.
Hvor individerne tidligere "frivilligt" og ud fra "egen, forenede
magt" (s. 44) producerede deres historie, så stilles individerne
nu med en social magt over -. sig, der dels påtvinger dem en bestemt
virksomhed (s. 64), men dels også smger at regulere denne virksom-
hed ude fra, fra oven.