Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Den samfundsmæssige produktion - som almengjort foregribende omsorg
for fremtidige nadtilstande - minimerer imidl ertid all erede a priori,
at den sociale belastning udvikler sig til personlig lidelse, idet
mangel fuld bemestring gribes gennem kollektivets og af den enkeltes
nadvendige relatering også af de problematiske forhold til de faktiske
produktionsprocesser -- som en fodsætning for den konkrete arbejds-
virksomheds videre bevægelse. Og dette betyder, at konsekvenserne
af mangel fuld bemestring temati seres allerede i deres opståelsessam-
menhznge. De problematisk e, sygdoms fremkaldende forhold farer altså
på inden måde et selvstændigt liv med en selvstændig udviklingslogik,
som der farst gribes fat i, -når sygdom vi ser sig. Tvært imod finder
der en stadig problemlasningsproces sted over for problematiske for-
hold i samme grad, som de erfares. -
Dette finder på kollektivsiden sted gennem stadig tematisering af
procesforholdene i forhold til målforestillingerne, hvor opståede
problemer må lases kontinuerligt for arbejdsvirksomhedens gennemforel-
se. Og dette indbefatter korrektion, prazcisering og udvikling af så-
vel mål forestillinger, som midler til deres realisering ud fra selve
processens hidtidige forlab. Og heri indgår også den enkeltes tema-
tisering af, hvor og hvordan vedkommende personligt står i forhold
hertil. Der sker mao en afvejning af målforestillingerne i forhold til
gennemf~relsesbetingelse~ocesforegribelse til £alge - en
proces, der til stadighed reflekteres med også de ikke-foregrebne
problemer, og en afvejning af disse i forhold til de mulige konse-
kvenser for aktuel/ikke-aktuel lasning.
Ligesom arbejdsvirksomheden omstruktureres af de involverede ud fra
en hensyntagen til opståede ikke-foregrebne problemer og en mulig
fremtidig overvindelse heraf, så omstrukturerer den enkelte sine
handlinger ud fra, hvad der kan overvinde stillede problemer - i md-
sætning til omstruk turering ud fra udvi k1 ede problemer, der er de
problemer, der lader sig formulere og lase på basis af de givne (hi-
storisk udviklede)udgangsprazmisser og -betingelser. Stillede proble-
mer er derfor de problemer, der rejser sig inden for udviklingen af
problemer, men som ikke lader sig lase på basis af de forhåndenværende
udgangspræmi sser og -betingelser og/eller som der hidtil er b1 evet
tænkt om disse, hvorfor stillede problemer stiller ko11 ektivpersonerne
over for reflektion, korrektion og ændring af selve lasningsperspek-
tivet på deres opgave. Endvidere kan vi sige, at stillede problemer
altid er momenter i selve probl emudviklingsprocessen.