Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i j
l;
1
!
!
li :
l! :
1 :
1 ;
, ,
l
: l
: 8
, l
l' '
!
1
I
/
l
må det pavises, hvorledes genstanden med sin nye funktion kan bllve
i stand t11 at bevæge sig igennem funktionsveksel (det "f~rste"
kvalitative spring). For det fjerde må det psvises, hvorledes den
nye funktion kan træde frem som bestemmende funktion, hvilket er
at se soni dominansveksel mellem de ny konkurrerende funktioner (den
-----p
gamle og den nye - det "andet" kvalitative spring). For det femte
og sidste drejer det sig nu oiri en påvisning af, hvorledes det nu
opståede nye helhedssystem P- omstrukturerer sig i forhold til den nye
funktion, hvorved de gamle fi~nktionerikke forsvinder, men indgår
nye forbindelser. Og med dette femte skridt er man tilbage i det
farste skridt, blot har man nu en begrundet - bestemmelse af den kva-
litative eqenart, som allerede nu er i videreudvikling.
Nu er denne metodisering meget almen, idet den er udviklet ud fra
studiet af overgangen mellem £@r-psykiske og psykiske livsprocesser,
hvorfor en anvendelse af den altid vil kræve en konkretisering. Dette
skal vi forbigå her. Og til sidst blot vende os mod den gordiske
-- nud de, der synes at træde trem, nar metodiseringen skal anvendes.
I
Det ligger som udgangspunkt for anvendelsen a f metodi seringen, at
V
genstandens kvalitative egenart er bestemt på forhånd. Og en sadan
bestemmelse kan netop ikke siges at være givet. Den m2 tvært imod
oparbejdes. Men hvordan?
Vender vi os mod Marx, så finder vi også her den gordiske knude,
men dette som fraværende - og alligevel var det f~rstMarx, der formåede
at overvinde den. Hvordan nu det.
I "Indledning" (Marx 74) finder vi f~lgende:
"Menneskets anatomi er en ncagle til abens anatomi. Antyd-
ninger af haj ere trin i lavere dyrearter kan derimod kun
forstas, hvis det hQjere trin allerede selv er bekendt"
(s. 221. Vores fremhævelse).
Og samfundshistorisk oetragtet summeres dette op:
"Den såkaldt historiske udvikling beror overhovedet på, at
den sidste form betragter de forgangne former som stadier
til sig selv" Is. 221).
Og konkluderende hedder det derfor også folgende:
"Ligesom overhov edet ved enhver historisk og social viden-
skab må det ved studiet af gangen i de Qkonomiske katego-