Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Kapitel 6.3: Den privat-eksi - stentiel1e udviklingsbevægelse: behand-
ling og terapi som p. privatformsfordobling og som be-
handlingsterapeuti sk blålys.
Psykoanalysens subjektg~relse af psykiatriens objektg~relse af den
teraperede spejler - ud over at være et indre udviklingsforhold i
terapi rebet - det udviklingsforhold, at den behandlende offentlighed
realiserer interventionsformer , der muligg~r arbejdsvi rksomhed med
personliggjort afmagt f ~ denne r er blevet total i et individs bear-
bejdningsforhold. Denne udvikling er med vores kategorier en overgang
fra terapi rebet som samfundsmassiggjort isolation til terapirebet som kollek-
tivt selvfjendskab (jvf ogsa s. 289). Og dette udviklingsforhold er
som sådan ogs5 betinget af det borgerlige individs opståen og bevægel-
se i - og udviklingen af - privatformen for menneskelig livsoprethol-
delse. Udviklingen inden for terapirebet folger da også den samfunds-
maissige udvikling omkring privatformens udvikling, hvor der kan siges
at finde grundlæggende ændringer sted fra 19501erne, hvor den inter-
ventionistiske stat afloser den liberale stat i kraft af en gennem-
gribende organisering af det social e rum for kapitalens virke.
Frem til dette tidspunkt sker der ikke nævneværdige ændringer inden
for terapi rebet. Psykiatri en systemati serer sine over fladebestemmel-
ser af symptombilleder - og må i praksis forlade sig på andre egentlig
psykiatri-eksterne tankemåder i organiseringen af sit indre behand-
lingsrum - medens Freuds psykoanalyse udvikler sig til en egentlig
psykoanalytisk bevægelse, hvor dog flere "oprindelige freudianere"
kommer til at danne selvstændig skole (Adlers individualpsykologi,
Jungs analytiske psykologi og Reichs karakter- og orgonlære, som de
væsentligste af de f~rste"udbrydere") .med starre el1er mindre grund-
læggende forskelle i forhold til Freuds psykoanalyse (jvf P. Thielst
80) - forskelle der i stor udstrækning også kan fores tilbage til
specifikke klient- og målgrupper, som psykoanalysen af de forskellige
tmretik ere/terapeuter b1 ev smgt oparbejdet i forhold til, hvilket
også vi ser den psykoanalytiske platforms blinde indfangethed af gene-
re11 e samfundsmessige livsbetingelser.
Hvad der imidlertid også er centralt for perioden frem til 1950'erne
er effekten af den generelle bestræbelse på - fra slutningen af 1800-
tallet at udvikle en psykologisk videnskab. Men idet denne overvej-
ende blev s ~ g tudviklet ud fra et bevidsthedsfilosofisk standpunkt