Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I
i
I
i
lI
(
l
I
l
l
I
I
i
l
l
1 '
1
I
I
1 l
i
y
) &b/c.
*
L'
r
i j
egennytten bringer dem sammen som klasse.
Imellem disse to hovedklasser af herskende og beherskede har vi mel-
lemlagskollektivet. Men dette er dog samtidig konstant i klemme her
imellem. Denne "klemme" er dog også omvendt deres aktuelle mulighed
for at stige op i den herskende klasse, respektiv nmdvendige udleve-
rethed for at blive tvunget ned i den beherskede klasse. Det må derfor
smge at fastfryse modsigelsen mellem modstilling og medstilling i
håbet om at samfundsmassige muligheder vil vise sig med individuelle
-
scerfordele til falge for netop dem som enkeltindivider. Historisk
har de som klasse ingen kollektiv fremtid. Og i strategisk forstand
må de derfor stå for det "gade", for kun bevarelsen af status quo
kan sikre deres allerede opnåede individuelle fordele. Men lige så
konservative de er, lige så "progressive" må de også være, for noget
"nyt" kunne vise sig at være netop deres mulighed for at komme ud af
"klemmen". Og da udviklingen væsentligst går uden om deres bidrag
hertil - deres situation er så at sige en effekt af en udviklingssam-
menhæng, som de ikke selv er organisk forbundet med - så må de holde
sig til snart den ene gruppering/klasse, snart den anden ud fra, hvad
der aktuelt kan sikre deres kortsigtede overlevelsesinteresser. Og
deres aktuelle og histori ske rolle er derfor ene og alene at se som
en stadig udvikling af en opportunistisk strategi og taktik. Som
"klasse" må de virke "fastfrysende" på modsigelsen mellem md- og
medstilling, samtidig med at enkeltindivider i klassen konstant må
sage at være offensive i en egenlasning af mdsigelsen. Modsigelsen
må derfor både benægtes og udnyttes pa een og samme tid. Og med en
parafrase over Marx kan vi sige, at de prmver at vzre en syntese, men
de forbliver en sammensat fejltagelse (Marx 74f). Når individerne i
dette klassekollektiv således ikke kan træde i skranken som klasse i
forhold til langsigtet ek sistensopretholdelse - hverken forbundsstra-
tegien eller konkurrencestrategien er mulig for dem - så må kortsig-
tet partitagen blive deres evige Damoklessværd. Og det materielle,
det sociale og det fælles m5 blive eet; det individuelle, det eks-
istentielle og det personlige noget andet.
Sammenfatter vi forholdet mellem klassernes virke - og den individuelle
reproduktion her inden for - så kan vi sige, at langsigtet kan ar-
bejderklassens individer kun sikre deres eksistens gennem udviklingen
af almengjorte forbundsstruk turer (medstillingen må tackles strategisk,