Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Kapitel 2.1: Marxismens identitet: - -videnskabelig
socialisme. Og
et videnskabsfilosofisk begreb herfor: dialektisk
marxisme.
Da vi har trukket på Marx' generelle overvejelser over videnskabelighed
for vores specifikke teori- o9 metodeudvikling til -- en viden-
skabelig teori om terapi, så må en bestemmelse af marxismens identi-
tet ligge i forlængelse af vores hidtidige arbejds- og erkende-
proces. Den videnskabelighed, der derfor må indrammes studiet af
-enkeltfænomener må også være indeholdt i videnskabeligheden for
studiet af helheden af virkeligheden; og omvendt. Marxismen må -
hvis den vil være videnskab - have disse to sider i sig. Men hermed
stilles vi over for en modsigelse: marxismens identitet må på den
ene side soges i dens genstandsbundethed, hvorfor det særegne i
marxismen er det =regne ved dens genstand, men på den anden side
er det szregne ved en genstand jo netop det, der adskiller genstanden
fra andre genstande; hvilket tilsyneladende umuliggor udhævelsen
af en generel bestemmelse af den enhedssti ftende særegenhed, der
kan karakterisere marxismens identitet. Selve spargsmålet om marxis-
mens identitet synes man at fare os på afveje, da vi enten stilles
over for at bestemme enheden i mang foldighedm, eller mang foldigheden
i enheden. I det farste tilfælde bliver marxismens identitet en
generel bestemmelse, hvorved det konkrete forflygtiges og bliver
uvæsentligt; i det andet tilfælde får vi en særegen bestemmelse,
hvorved det abstrakte for flygtig es og bliver uvzsentligt.
Umuligheden af et svar oplases imidlertid i samme grad, som vi tænker
dialektisk om marxismen. Vi erindrer os, at mennesket som vi rk somt,
erkendende og handlende subjekt altid er stillet under forefundne,
men udviklede betingelser, - hvorunder det selv har en udviklings-
historie. Det er mao en del af eller et moment i en overgribende
samfundsmzssig struktur, som iqen selv er et udviklingsprodukt af
naturhistorien, der igen - som et sidste led - er et udviklingspro-
dukt af den kosmiske forandringsproces. Som sådan står det erkenden-
de subjekt over for og inden for en helhed; dog ikke kun en ubestemt,
men netop bestemt form for udviklet helhed - hvilket netop er at se
som et forelabigt produk t af udviklingsforholdet mel1em alment og
enkelt. Marxismens identitet er derfor denne -enhed - udviklingsfor-
holdet mellem alment og enkelt - der fra standpunktet af det almene
kan ses som "expressiv totalitet", og fra standpunktet af det