Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
~ ~
~
~
i
'
i
1
i
~
i
~
~
!
anstalt, om det er smi psykiatriske afdelinger p5 somatiske sygehuse
osv. Men det fmrste skridt er, at amterne gmr sig overvej eiser over,
hvordan den tænkte fremtidige organisering ud fra dets udgangsmateri-
ale vil pivirke behovet for psykiatrisk hjælp. Behovet vil nemlig i
fmlge Bet. "rette sig efter udbudet, (således at) enhver ny seng der
etableres vil blive belagt" (s. 68), hvorfor der kan konkluderes, at
en bedre standard for institutionerne, samt en mere central placering
af dem i forhold til det område, som de skal betjene vil bevirke
"en formgelse af behovet for indlæggelser og sengepladser,
eller måske rettere, at et hidtil skjult behov for senge-
pladser viser sig" (s. 68).
Med de nye effektive behandlingsmetoder vil dette dog ikke medfmre en
tilsvarende stigning i forbruget af senge, "da de "nye" patienter ty-
pisk har en kort liggetid". Nar alle de faktorer, der pavirker det
fremtidige behov for psykiatrisk service - ou her opereres med fem
forskellige: befolkningsmæssige faktorer, sygdomshyppighed, sygehus-
mzssige faktorer, antallet af "a.ndreU pladser end sengepladser på syge-
husene, og endelig den psykiatriske service i den primre sundheds-
t] eneste og den sociale sektor - inddrages, så er det dog således at
"med den nuværende viden kan intet sikkert siges"
(s. 68).
Og det anbefales derfor amterne at planlægge ud fra deres gine analy-
! ser omkring de ressourcemssige konsekvenser af de mulige lmsning er.
Opsummerende om Bet.s syn pa det psykiatriske sygehusvæsen kan nu
siges, at det ses som den samfundsmæssige institutionsstruktur, der
varetager det samfundsmæssig e behandlingsbehov for mennesker med psy-
kiske lidelser. Og at bade opståelsen og selve udviklingen af det psy-
kiatri sk e sygehusvæsen ses som værende bestemt af lægevidenskabens/
psykiatriens videnskabelige fremskridt, der dog ikke umiddelbart lader
sig sætte - og ej heller historisk set har sat sig - igennem i prak-
tiske tiltag over for mennesker med psykiske lidelser, idet der dels
p: et samfundsmæssigt plan ikke er tilstrækkelige ressourcer dertil,
og dels ikke den fornmdne forståelse herfor fra de bevilgende myndig-
heders side.
Det er endvidere sådan! at jo bedre psykiatrisk service, som det psy-
kiatriske sygehusvæsen kan tilbyde, :jo flere patienter vil det komme
i kontakt med. I den nuværende situation med et stort pres på det
psykiatriske sygehusvæsen er det derfor vigtigt i den konimende planlæg-
ning af det, at det klargmres, hvorvidt og i hviLken grad det selv er